Vordingborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
KORSØR: To anholdt efter trusler
To mænd på henholdsvis 20 og 22 år blev tirsdag aften anholdt på en adresse i Korsør. Det skete, efter at politiet tidligt tirsdag havde fået en anmeldelse om, at der havde været noget uro på en anden adresse i byen. Her var to mænd på 19 og 57 år blevet overfaldet af to gerningsmænd, tilsyneladende på grund af en strid i et pengespørgsmål. Den ene havde både en kniv og et mellemstort sværd med, som han truede med, dog uden at nogen blev ramt. På grund af vidneudsagn og et godt signalement af gerningsmændene, fandt politiet frem til de to anholdte klokken 18.40. Den 22-årige havde 2,4 gram kokain, og betjentene fandt også et samuraisværd på 46 cm og en kniv med et blad på 22 cm hos ham. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer. Begge de anholdte er sigtet for trusler. De blev afhørt på politistationen i Slagelse, og den 22-årige blev løsladt igen klokken 21.33, mens det viste sig, at den 20-årige var eftersøgt til fogedretten. Han fik en overnatning i detentionen og bliver onsdag kørt til fogedretten.
STEGE: 46-årig sigtet for brandstiftelse
Politi og brandvæsen blev tirsdag klokken 12.20 kaldt til Rødstensvej i Stege, hvor der var udbrudt brand i en ejendom med 16 lejligheder. Det brændte i tagkonstruktionen, og beboerne i lejlighederne måtte evakueres. En person på stedet viste stor interesse fra branden og var noget påtrængende og for at sikre beredskabet arbejdsro på stedet blev den pågældende anholdt. Det var en 46-årig mand, som havde været udsat for røg og i øvrigt virkede noget ude af balance, så han blev kørt til behandling på sygehuset i Nykøbing. Politiets efterforskning førte frem til, at den 46-årige efterfølgende blev sigtet for brandstiftelse, og han fremstilles senere onsdag i grundlovsforhør i retten. Brandstedet skal nu gennemgås af politiets teknikere for at fastslå brandårsagen.
TAPPERNØJE: 28-årig på hurtig knallert
En politipatrulje fra færdselspolitiet kørte tirsdag eftermiddag på Strandvejen ved Tappernøje, og her så betjentene en knallertkører. Det så ud til at gå lige vel hurtigt, og han blev derfor stoppet. Det var en 28-årig mand fra Præstø og en hastighedsmåling viste, at han havde kørt noget hurtigere end tilladt. Den 28-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert.
LUNDBY: I toget med kniv
Politiet blev tirsdag klokken 14.40 kaldt til Lundby station på grund af en anmeldelse om, at to rejsende i et nordgående tog havde været oppe at toppes. Den ene – en 31-årig mand fra Sakskøbing – havde en filetkniv med, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven og ordensbekendtgørelsen.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Faxe | Danavej | Tirsdag klokken 22.20 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Korsør | Strandvej | Søndag klokken 20.00 – tirsdag klokken 9.00 | En 3-trins stige, betonblander af mærket Soroto og en skruetrækker |
Næstved | Kornbakken | Tirsdag klokken 7.40-11.30 | Kontanter, træfigurer og en lampe |
Præstø | Østerbro | Tirsdag klokken 20.34 | To kameraer af ukendt mærke, spisestuestole, en sabel og en gallauniform |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Boeslunde | Rennebjergvej | Tirsdag klokken 10.23-13.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 163 | 15 | 40 km/t | 60 km/t | Tre klip |
Faxe | Præstøvej | Tirsdag klokken 18.15-21.31 | ATK | 97 | 10 | 60 km/t | 86 km/t | Tre klip |
Guldborg | Storstrømsvej | Tirsdag klokken 7.46-14.00 | ATK | 468 | 25 | 50 km/t | 78 km/t | Fem klip |
Næstved | Svendborgvej | Tirsdag klokken 17.52-22.15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 175 | 26 | 50 km/t | 70 km/t | Tre klip |
Præstø | Ugledigevej | Tirsdag klokken 15.29-16.59 | ATK – bestilt færdselskontrol | 36 | - | - | - |
-
|
Slagelse | Bildsøvej, Kr. stillinge | Tirsdag klokken 13.41-16.15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 201 | 34 | 50 km/t | 87 km/t | Seks klip og en betinget frakendelse |
Sorø | Parnasvej | Tirsdag klokken 4.54-8.22 | ATK – bestilt færdselskontrol | 454 | - | - | - | - |
Sorø | Slagelsevej | Tirsdag klokken 8.39-11.20 | ATK | 463 | - | - | - | - |
Vordingborg | Marienbergvej | Tirsdag klokkern 10.37-14.37 | ATK | 574 | 37 | 50 km/t | 83 km/t | Syv klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Dianalund | Holbergsvej | Tirsdag klokken 15.30-16.43 | En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen, en for kørsel uden førerret - og bilejeren blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort. Der blev også afsløret en narkobilist |
Faxe | Jyderupvej, Jyderup | Tirsdag klokken 15.00-16.29 | Bestilt færdselskontrol: Ingen sager |
Herlufmagle | Skelbyvej, Skelby | Tirsdag klokken 16.29-17.00 | Bestilt færdselskontrol: Ingen sager |
Næstved | - | Tirsdag klokken 13.30-17.30 | En enkelt blev taget i at køre på en ulovlig knallert |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket bilist:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Dianalund | Holbergsvej | Tirsdag klokken 16.43 | 45-årig mand fra København | Narkokørsel |