Nyt fra Vordingborg i politiets døgnrapport

Profilbillede

Vordingborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NYKØBING F.: Råbte efter tilfældige

I går eftermiddags klokken 15.23 blev politiet kaldt ud til banegården i Nykøbing F., hvor en noget ophidset mand antastede og råbte af tilfældige borgere på stedet. Manden, der er 39 år og fra Toreby, blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen, og blev efterfølgende talt til ro af betjentene.

 

HERLUFMAGLE: Smed affald og blev sigtet

En mand ringede i går klokken 15.37 til politiet, fordi han havde fundet en stor mængde affald, der var smidt i krydset ved Nyvangsvej og Håndværkervej i Herlufmagle. Ved en nærmere undersøgelse af affaldsbunken blev der fundet nogle ting, som kunne føre affaldet tilbage til ejeren. Og derfor blev en 32-årig mand fra lokalområdet lidt senere sigtet for at have overtrådt affaldsbekendtgørelsen.

 

STEGE: På mørk scooter med kniv

I forbindelse med en almindelig patruljering stødte et par betjente i går klokken 20.20 på en 21-årig mand, der kom kørende på en temmelig mørklagt scooter ad Lendemark Hovedgade i Stege. Han virkede noget nervøs, og det viste sig da også, at han kørte rundt med en ulovlig kniv. Udover sigtelsen for at køre uden lys blev han derfor også sigtet efter knivloven.

 

NYKØBING F.: 24-årig sigtet for salg af narko

En politipatrulje holdt i går aftes øje med en lejlighed på Stubbekøbingvej i Nykøbing F., hvor der var mistanke om, at der muligvis blev solgt ulovlige stoffer fra. Klokken 20.50 standsede betjentene en 17-årig ung mand, der netop var kommet ud fra lejligheden. Det viste sig, at han havde knap 3 gram hash på sig, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Umiddelbart efter bankede betjentene på døren til lejligheden, og her blev der fundet 142 gram hash og flere ting, der indikerede, at det blev solgt videre. En 24-årig mand fra Vejle blev sigtet for salg af narko.

 

GEDSER: Brand i lade

Klokken ca. 23.38 onsdag aften opstod der brand i en lade på Krogedevej i Gedser. Flammerne havde godt fat, og det endte med at laden nedbrændte. Heldigvis kom ingen til skade. Politiets brandteknikere skal nu undersøge, hvad der kan have startet branden.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn ikke haft anmeldelser om indbrud i privat beboelse.

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Faxe Havnevej Kl. 16.35 – 21.50 ATK 477 16 80 km/t 122 km/t 4 klip
Fjenneslev Ringstedvej Kl. 21.35 – 22.45 ATK 32 3 80 km/t 105 km/t -
Nyrup Merløsevej Kl. 17.07 – 20.56 ATK – bestilt færdselskontrol 200 31 60 km/t 98 km/t 10 klip
Næstved Præstø Landevej Kl. 16.32 – 19.32 ATK 745 11 80 km/t 104 km/t -
Næstved Præstø Landevej Kl. 20.05 – 23.05 ATK 329 15 60 km/t 86 km/t 2 klip
Nørre-Alslev Gåbensevej Kl. 10.51 – 13.00 ATK – bestilt færdselskontrol 270 1 50 km/t 67 km/t -
Nørre-Alslev Nykøbingvej Kl. 13.28 – 17.00 ATK – bestilt færdselskontrol 944 10 80 km/t 101 km/t -
Slagelse Korsørvej Kl. 12.08 – 13.08 ATK 237 1 80 km/t 95 km/t -
Sorø Slagelsevej Kl. 7.13 – 8.43 ATK 282 0 - - -

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Faxe Ladeplads Havnevej Kl. 22.15 – 22.45 Alle kørte pænt.
Fuglebjerg Slagelsevej Kl. 19.57 – 21.45 Tre blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.
Karise Dalbyvej Kl. 22.55 – 23.30 Alle kørte pænt.
Nakskov Flere steder KL. 11.30 – 16.45 En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet, en manglede styrthjelmen, to havde fejl og mangler på deres bil, en talte i mobiltelefon under kørslen, fire havde ikke spændt sikkerhedsselen, en havde stjålet en knallert, en knallertkører kørte på baghjul og en overskred støjgrænsen.  
Nykøbing F. Grønsundvej Kl. 21.15 – 21.45 9 køretøjer blev kontrolleret – alle havde tingene i orden.
Præstø Hovedvejen Kl. 23.40 – 00.40 Alle kørte pænt.
Vordingborg Flere steder Kl. 16.00 – 17.00 10 køretøjer blev kontrolleret – alle kørte pænt.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Præstø Næstvedvej Kl. 00.5 27-årig mand med ukendt adresse Spirituskørsel
Næstved Hvedevænget Kl. 20.08 30-årig mand med ukendt adresse Kørsel i påvirket tilstand

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi