Nyt fra Vordingborg i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Vordingborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

VORDINGBORG: Mange biler – fire holdt på fortovet

Politiet fik fredag klokken 18.18 et tip om, at der senere på aftenen ville blive holdt street race på Langøvej i Vordingborg. Derfor tog et par patruljer ud for at se på sagen. Der var ganske rigtigt mange biler på stedet, men politiets tilstedeværelse har nok lagt en dæmper på lysten til at træde på speederen. Fire biler blev noteret for at parkere på fortovet.

 

GEDSER: Barn var ikke spændt ordentlig fast

Politiets udlændingekontrolafdeling standsede i fredags klokken 13.15 en bil i indrejsefeltet i Gedser. Her sad flere personer og en lille dreng på ca. 1 år. Men drengen sad ikke i et barnesæde eller på en barnepude, og derfor fik føreren af bilen en sigtelse efter færdselsloven, hvilket betyder, at han står til et klip i kørekortet.

 

NÆSTVED: Unge med hash

Fredag aften klokken 19.50 traf en politipatrulje en gruppe unge mennesker, der gik i Rådmandshaven i Næstved. Da betjentene kom i nærheden af dem, lugtede der temmelig kraftigt af hash, og specielt en af de unge - en 25-årig mand fra byen -  virkede meget nervøs. Det viste sig da også, at han havde hash på sig, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Det blev en 15-årig pige også, da hun havde et par hashklumper i sin taske.

 

NÆSTVED: 31-årig sigtet for vold

To mænd på hhv. 26 og 31 år kom natten til lørdag klokken 0.45 op at toppes på en parkeringsplads i Teatergade i Næstved. Det kulminerede med, at den 31-årige tilsyneladende slog den 26-årige i ansigtet. Politiet blev tilkaldt, og den 31-årige blev sigtet for vold.

 

NAKSKOV: Morgentur med luftgevær

Tidligt lørdag morgen fik politiet en anmeldelse fra et noget opskræmt vidne, der havde set en mand gå omkring i centrum af Nakskov med et gevær og en hund. To politipatruljer rykkede ud, og i Havnegade så betjentene en mand, der passede på beskrivelsen – og som havde et våben med sig, som viste sig at være et luftgevær. Han forklarede, at han var ude for at regulere rotter – uden tilladelse – men han havde ikke skudt nogen. Det var en 51-årig mand fra byen, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og som nu står til en bøde på 1.500 kroner.

 

SLAGELSE: To sigtet efter ordensbekendtgørelsen

Lørdag klokken 4.05 fik politiet en anmeldelse om slagsmål i Skovsøgade i Slagelse, og da en politipatrulje kort efter ankom til stedet, fandt betjentene frem til en 20-årig mand fra Gørlev, som havde været oppe at toppes med en anden mand. Den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og blev kortvarigt anholdt, mens han blev afhørt. Mens betjentene redte trådene ud, gjorde en anden mand højlydt opmærksom på sig selv og slog på en stålport, så det rungede i hele gaden. Det var en 19-årig mand fra Boeslunde, der også blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og begge d'herrer står nu til en bøde på 1.500 kroner.

 

STENLILLE: Bil beslaglagt efter narkokørsel

En 35-årig mand fra Rønnede blev lørdag klokken 12.18 standset af politiets patrulje på Sorøvej. En narkometertest gav udslag for cannabis og amfetamin, og derfor blev han sigtet for narkokørsel. Samtidig var det tredje gang, manden kørte i bil uden at have kørekort, og hans bil blev derfor beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

RØDBYHAVN: Rejste ind i landet med 15 joints gemt

En 27-årig udenlandsk mand blev lørdag klokken 12.41 standset i indrejsefeltet i Rødbyhavn. Han havde 15 joints med en samlet vægt på 17,4 gram i lommen, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Manden blev anholdt i forlængelse af udlændingeloven, mens Udlændingekontrolafdelingen undersøger hans forhold nærmere.

 

RØDBYHAVN: Havde hash på sig ved indrejse

En 29-årig udenlandsk mand havde 2,44 gram hash på sig da han rejste ind i landet lørdag klokken 20.00 i Rødbyhavn. Manden blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og fik en bøde på 3.000 kroner for overtrædelsen.

 

NÆSTVED: Sparkede sidespejl af bil - foran politiets patrulje

Lørdag klokken 23.03 var politiets patrulje undervejs i Jernbanegade. En 29-årig mand gik slingrende ned af gaden og sparkede til sidespejlet på en parkeret bil, så det smadrede – og det skete lige foran politibilen. Manden blev anholdt og sigtet for hærværk. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 1.21.

 

NAKSKOV: Vold på toilettet

Efter en kontrovers på toilettet på et værtshus natten til søndag klokken 00.55 begik en 44-årig mand fra Nakskov vold mod en 51-årig mand, der også er fra Nakskov. Den 44-årige slog den 51-årige flere gange i ansigtet og blev sigtet for vold. Han erkender.

 

KONTROL AF LYSTSEJLERE

Lørdag og søndag var politiet på vandet med en kontrol af lystsejlere. Mellem klokken 12.30 og 20.00 lørdag var to betjente med om bord på en båd fra marinehjemmeværnet, hvor turen gik til Karrebæksminde, og søndag var det både Rødbyhavn, Gedser og en visit på hajkutterfestivalen i Nysted, der var på programmet. Der blev kontrolleret en stribe både, men der blev ikke konstateret nogen ulovligheder.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Fensmark Egevej 26/7-3/8 Ukendt
Fjenneslev Fjenneslevmaglevej Lørdag 15.00-11.00 Ukendt
Mogenstrup Toften Fredag 23.33 Ukendt
Mogenstrup Åvænget Fredag 18.00-23.45 Ikke endelig opgjort
Næstved Ladbyvej 25/7-27/7 Kontanter
Præstø Fredensvej 31/7-7/8 Ukendt

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Lørdag 13.34-19.20 ATK 7481 345 110 180

12 klip

2 betingede frakendelser

Maribo Sydmotorvejen Lørdag 14.44-19.30 ATK 1495 84 110 164

8 klip

1 betinget frakendelse

Sakskøbing Sydmotorvejen Søndag 13.57-19.30 ATK 3975 177 110 178

4 klip

3 betingede frakendelser

Slagelse Kongsmarkvej Søndag 13.20-15.20 Bestilt ATK 126 7 40 54  
Slagelse Slagelse Landevej Søndag 15.57-19.25 ATK 1195 16 80 105  

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Guldborgsund Kommune   Fredag 16.00-19.00

1 sigtet for at overhale indenom

1 klip for hastighed

Haslev Søtorupvej Fredag 01.40-02.15 17 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Lolland Kommune   Fredag 14.10-16.00

1 klip for at køre uden kørekort – og uden sikkerhedssele

1 klip for hastighed

1 sigtet for at overlade bil til én uden kørekort

 

Slagelse Smedegade Søndag 05.00-05.45 3 køretøjet tjekket – ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Haslev Nørregade Søndag 04.35 29-årig mand fra Haslev Spirituskørsel
Korsør Ørnumvej Søndag 20.12 28-årig mand fra Korsør Narkokørsel
Kørsel Ørnumvej Søndag 20.12 28-årig mand fra Korsør Spirituskørsel
Næstved Ramsherred Lørdag 04.10 36-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel
Nørreballe Præstevænget Lørdag 19.12 28-årig mand fra Nakskov Spirituskørsel
Nørreballe Præstevænget Lørdag 19.12 28-årig mand fra Nakskov Narkokørsel
Præstø Næstvedvej Fredag 10.20 56-årig mand fra Stensved Spirituskørsel
Ruds-Vedby Sorøvej Søndag 00.57 55-årig mand fra Herlev Narkokørsel
Rødby Kongeleddet Fredag 13.18 39-årig mand fra Rødby Narkokørsel
Rødbyhavn Færgestationsvej Lørdag 18.00 34-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel
Rødbyhavn Færgestationsvej Lørdag 20.00 29-årig mand Narkokørsel
Slagelse Holbækvej Lørdag 20.51 25-årig kvinde fra Slagelse Spirituskørsel
Slagelse Kalundborgvej Fredag 16.45 31-årig mand fra Kalundborg Narkokørsel
Slagelse Mariendals Alle Søndag 03.26 33-årig mand Skælskør Narkokørsel
Sorø Alleen Lørdag 19.52 26-årig mand fra Sorø Narkokørsel
Stenlille Sorøvej Lørdag 12.18 35-årig mand fra Rønnede Narkokørsel
Vordingborg Kalvehavevej Søndag 16.44 24-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi