BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at give vores medarbejdere og gæster i kantinen en god oplevelse? Har du lidt erfaring med at arbejde i en kantine eller et større køkken og trives du med at opretholde renlighed? Så læs videre og søg gerne stillingen.
Om os
I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave velsmagende, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har. Vi arbejder aktivt med både smag og det visuelle udtryk i vores buffeter.
Vi har et medansvar for vores miljø, hvorfor vi både arbejder med økologi og madspild. Det er to områder som vægter højt hos os. Derfor arbejder vi på, at alle vores kantiner er mærket med ’Det Økologiske Spisemærke’ i bronze. Ligeledes centrerer vi vores arbejde på at minimere madspild samt vores forbrug af animalske produkter, energi, emballage og plast i køkkenet.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet, heriblandt Beredskabsstyrelsen. Det gælder alt fra både vedligehold af bygninger og arealer, rengøring og mad i kantinerne.
Som ansat i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver du en del af Forsvarets Kantiner og et stort fællesskab. Vi har ikke mindre end 56 kantiner på landsplan og fælles for dem alle er, at det sunde og bæredygtige er omdrejningspunktet.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på at vi kan lykkes i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.
Om stillingen
Stillingen er på minimum 15 timer om ugen.
Primært aftenarbejde fra mandag- torsdag, der kan forekomme weekend vagt.
Du bliver en del af Forsvarets Kantiner og kommer til at indgå i den daglige drift i køkkenet sammen med det øvrige køkkenpersonale. Din primære arbejdsopgave vil bestå af opvask og at sikre grundig rengøring for at opretholde en høj hygiejnestandard. Ydermere skal du bistå med andre opgaver i køkkenet efter behov, såsom oprydning af dagens buffet, opfyldning af kioskvarer, rengøring samt gulv vask.
Der er fuld fart på i køkkenet, men vi glemmer ikke at have det sjovt sammen. Stemningen i teamet er nemlig uformel og motiveret, og du kan se frem til at blive en del af et team, hvor man altid støtter hinanden og træder til, når det brænder på.
Samarbejde er vigtigt for os og vi lægger ligeledes stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Det skal være rart at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.
Vi lægger vægt på at du kan udføre opgaverne effektivt og samarbejde i et travlt køkkenmiljø og at du er en god kollega der hjælper til, hvor der er brug for det.
Om dig
Du har lidt erfaring med at arbejde i et køkken.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er fokuseret og klar til at tilpasse dig hurtige forandringer.
- Er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster.
- Har gå på mod, og kan bevare overblikket og holde humøret højt i en travl hverdag.
- Nemt tager ansvar på dig.
Du skal vælge os, hvis du har vilje til at blive en del af Forsvarets Kantiner og bidrage til uforglemmelige madoplevelser.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende om organisationsaftale for køkkenmedhjælpere i staten mv. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Køkkenchef Kaare Nielsen på telefon 51516497
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9317
Ansøgningsfristen er den 1.februar 2024. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Kantine & Rengøring Vordingborg, Sankelmarksvej , 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975998