BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med at støtte børn med autisme, og vil du gøre en forskel for en dreng og hans familie? Så læs mere her:
Om opgaven:
Vi søger en pædagog til at være en stabil og rolig støtte for en charmerende 9-årig dreng bosat i Vordingborg. Opgaven indebærer at skabe tryghed, følge en struktureret kostplan og støtte hans behov i hverdagen. Drengen har brug for dig, der kan komme og være en rolig støtte for ham og samtidig aflaste familien.
Han er en dreng, der er meget glad for YouTube, Guinnessrekordbøger, musik, PlayStation og Minecraft. Han er også glad for at komme ud på ture, fx ned til søen og fodre ænder. Er det en længere tur, skal han have en kørestol med til at aflaste ham.
Drengen er diagnosticeret med infantil autisme. Han er meget konkret tænkende og reagerer kravafvisende. Han kan ikke selv regulere sit kalorieindtag og har behov for din støtte til at følge en fastlagt kostplan, hvor der er givne tidspunkter og en fast struktur for indtagelse af mad. Han kan ikke altid selv mærke egne behov, hverken fysisk eller psykisk. Han har derfor behov for hjælp til at blive reguleret.
Der kan være behov for, at du kan hjælpe ham i forbindelse med toiletbesøg.
Om dig:
Du har erfaring med autisme. Du er rolig af person og kan trives med at være sammen med drengen uden, at der behøver at være mange aktiviteter. Det er vigtigt at du er god til at holde en god struktur og de aftaler der er lavet ift. måltider.
Arbejdstid:
Arbejdstiden er 1 hverdag pr. uge fra kl. 10.00-17.00. Derudover vil der være en weekenddag pr. måned fra kl. 10-20.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (7-10 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958289