Pædagog søges til botilbud for voksne med autisme i Vordingborg

dato

Er du nysgerrig og refleksiv - både i forhold til egen og kollegaers praksis og faglige tilgang?
Har du lyst til at være med til at skabe kvalitet i hverdagen og tænke i, hvordan man bibringer beboerne højst mulig grad af selvhjulpenhed og selvstændighed?
Har du idéer til, hvordan man via digitale medier kan understøtte f.eks. sociale kompetencer, personlig udvikling, personlig pleje, fysisk aktivitet og kommunikation?
Kan du lide at være fysisk i gang i løbet af arbejdsdagen, og har du mod på at udadreagerende adfærd kan forekomme, så vil vi med glæde høre fra dig.

30-37 t/ugen til boligerne på Kullekærvej i Vordingborg

Autismeområdet under Psykiatri og Handicap er et specialområde for børn, unge og voksne med en autismespektrumsforstyrrelse og består bl.a. af døgn- og dagtilbud samt aflastningstilbud, vejledning og støtteopgaver.

Boligen på Kullekærvej er et botilbud for 24 voksne beboere. Vores arbejdsmetoder bygger på TEACCH principperne og har forudsigelighed – overskuelighed – visualisering og tryghed som nøgleord.

Arbejdstiden ligger primært i eftermiddags– og aftentimerne samt hver anden weekend og på helligdage i henholdsvis morgen- og aftenvagter. Desuden skal du deltage i den årlige ferie med beboerne.

Vi tilbyder dig:

  • Faglige udfordringer
  • Kolleger som værdsætter samarbejde og godt arbejdsmiljø
  • Grundigt introforløb
  • Indflydelse og ansvar
  • Kursus i grundlæggende viden om autisme samt andre relevante kurser
  • Løn efter gældende overenskomst samt tøjpenge og fastholdelsestillæg.

Vi forventer at du:
  • Er glad for fysiske aktiviteter, da ture i svømmehal, cykling på sidebyside og tandem cykler, lange gåture mm. Er en del af arbejdet.
  • Kan hjælpe med personlig hygiejne
  • Kan arbejde med mennesker der kan have en udadrettet adfærd
  • Har erfaring indenfor området
  • Har kørekort B

Ansøgningsfristen er den 8. juni 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Samtaler foregår på Færgegårdsvej15 Z, bygning 37, 4760 Vordingborg.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pernille Hove tlf. 40181526 hverdage mellem 8-16.

Vi gør opmærksom på, at Vordingborg Kommune indhenter relevante attester i henhold til kommunens procedure "procedure for at indhente og håndtere straffe- og børneattester.

Læs mere om os på Vordingborg Kommunes hjemmeside

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Botilbud Kullekærvej - Autisme, Kullekærvej, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/386abacd-814d-42e2-849a-1870a5ccbdda

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet