BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nu kan du få ansvaret for at vejlede, rammesætte og kvalitetssikre samarbejdet med undervisere om at anvende analoge og digitale læremidler samt sparring omkring den nyeste fagdidaktik. Som pædagogisk konsulent skal du vejlede lærere i primært grundskolen om at anvende analoge og digitale læremidler samt sparre omkring den nyeste fagdidaktik.
Center for Undervisningsmidler (CFU) er en del af Professionshøjskolen Absalon og er geografisk placeret på Campus Vordingborg. I CFU er vi både med til at understøtte faglige initiativer, der er i gang lige nu, og er også med til at gå foran i at udvikle skolen. CFU er stedet, hvor ideer bliver til nye tiltag.
Din profil
Vi forventer, at du er på forkant med og har visioner for at udvikle fremtidens behov for kursustilbud og kompetenceudvikling. CFU er både med til at understøtte igangværende faglige initiativer og også med til at gå foran i skoleudviklingen. Det er derfor vigtigt, at du trives med og kan se dig selv i følgende:
Du er nytænkende og optaget af at inddrage teknologien
i et didaktisk perspektiv og brænder for muligheder med IT og teknologi i undervisningen. Vi har bl.a. flerårige kompetenceudviklingsprojekter i makerspace i kommuner.
Fleksibel og løsningsfokuseret.
Som menneske er du fleksibel og udpræget samarbejds- og løsningsorienteret. Det kommer dig til gode, når du i samspil med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere skal levere projekter på tværs af skoler og resultater af høj kvalitet.
Du kan danne nye faglige netværk.
Du kan gå forrest, og ved hvor vigtigt det er, at du har en opsøgende, nysgerrig og samarbejdende tilgang til dine opgaver og omgivelser. Lærere, skoleledere og kommuner er nære samarbejdspartnere for CFU.
Derudover forventer vi os, at du:
- er folkeskolelærer og har en solid erfaring fra grundskolen. Gerne med relevant efteruddannelse.
Dine arbejdsopgaver
Som konsulent i CFU på Absalon vil din arbejdsdag fx kunne bestå af disse opgaver:
Udvikle og gennemføre kurser. Du er på forkant med og har visioner omkring udviklingen af fremtidens behov for kursustilbud og kompetenceudvikling inden for teknologiforståelse og arbejdet med teknologi i undervisningen. Det vil være din opgave at vedligeholde fagsider og fagrettede aktiviteter på nettet.
Opsøgende arbejde. En del af dit arbejdsområde vil gå med opsøgende arbejde. Fx opsø-gende arbejde gennem dine mange faglige netværk og netværk med skolerne og kommu-nerne samt på tværs af CFU’erne.
Mundtlig og skriftlig vejledning og formidling. Du vil skulle formidle vejledning både mundtligt og skriftligt med viden om læremidler og deres anvendelse.
Øvrige CFU’er i Danmark. Der vil i dit virke være samarbejde med øvrige CFU’er i Danmark om at udvikle nye læremidler, faglig opdatering samt kursusudvikling.
Dine kolleger
Du bliver en del af et udviklende dynamisk team med en uformel omgangsform. Du kom-mer til at indgå i forskellige projekter i samarbejde med de andre konsulenter og medarbejdere fra andre områder på Absalon. CFU er organiseret i Center for Skole og Læring sammen med læreruddannelsen, forskning og efter- og videreuddannelse og har mange samarbejder på tværs. Dette giver yderligere dynamik i hverdagen. Du får mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. Desuden vil du få mulighed for at præge udviklingen på området.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
- Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have at du begynder snarest muligt. Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte CFU-leder, Line Maxen, på mail: lima@pha.dk eller tlf.: 7248 1949
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest d. 4. december 2023.
- Vi forventer at afholde samtaler den 11. december 2023.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Professionshøjskolen Absalon, Campus Vordingborg, Kuskevej, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943174