Vordingborg Kommune søger erfarne projektledere til anlægsteamet
Spændende job med rig mulighed for at påvirke, lede og implementere anlægs- og vedligeholdelsesprojekter, og hvor du vil få et stort råderum og arbejde bredt med planlægning, risikovurdering og projektstyring. Dine projekter vil være med til at understøtte kommunens vision for bæredygtige anlæg og drift.
Stillingen som projektleder er placeret i anlægsteamet under Anlæg og Ejendomme i Center for Vej, Natur og Miljø. Afdelingen består af seks medarbejdere fordelt på et byggeteam og et anlægsteam. Som projektleder i afdelingen for Anlæg og Ejendomme bliver du en del af et stærkt team, der arbejder med projekter inden for havne, broer og bygværker, parkeringspladser, vejnet, el-ladestandere samt udearealer, og hvor du især fokuserer på havneprojekter.
Med en voksende portefølje af spændende projekter står vi over for en vigtig udviklingsfase, hvor du som projektleder bliver synlig i det kommunale samarbejde, driver projekter med stor politisk bevågenhed og samarbejder med mange interessenter, både internt og eksternt.
Jobbet
Dine primære ansvarsområder centrerer sig om projektplanlægning og -styring, og hvor opgaverne bl.a. bliver:
- Projektstyring af havneprojekter, herunder udbud, teknisk planlægning og udførelse i overensstemmelse med udviklingsplanerne for Stege, Vordingborg og Præstø.
- Sikring af tæt dialog og samarbejde med medarbejderne i anlægsteamet og dine kollegaer i havneteamet, for at løse de mest presserende opgaver.
- Planlægning og gennemførelse af genoprettende investeringer for kommunale havne med fokus på risikovurdering af skader efter nylige storme.
- Genopretning af Klinkholm Havn.
- Vedholde samarbejdet med eksterne myndigheder som Kystdirektoratet, Trafikstyrelsen, Banedanmark, DSB mf.
Derudover vil du bidrage til tværgående projekter og udvikling af afdelingens tilgang til projekter og programmer, herunder:
- Udarbejdelse af paradigmer for udbud, kontrakter og IKT m.v.
- Bidrag til implementeringen af standardkontrakter som AB18, ABT18 og ABR18 for at sikre et ensartet kontraktgrundlag for kommunens anlægsprojekter.
- Arbejde med universelt design, med mulighed for at opnå kompetencer som tilgængelighedsrevisor.
Dine succeskriterier bliver bl.a. at styre projekter effektivt med fokus på tid, økonomi og kvalitet samt at skabe målbare resultater gennem nye anlæg og genopretning. Derudover forventer vi også, at du er en videns delende og engageret kollega til dine øvrige kollegaer og organisation.
Profilen
Vi søger dig, der kan dokumentere 5-10 års erfaring med sammenlignelige opgaver og er indstillet på en arbejdsdag, der både foregår på kontoret og ude på kommunens havne, veje og anlægsområder. Du har stor erfaring med projektstyring, udbud og samarbejde med rådgivere, entreprenører og kolleger på tværs af organisationen. Du supplerer din erfaring med følgende persontræk og arbejdsform:
- Systematisk i din dokumentation.
- Flair for positiv interaktion med interessenter og med en problemløsende tilgang.
- Har en positiv, professionel og ansvarlig tilgang til dit arbejde.
- Er en holdspiller med stærke samarbejdsevner, og som er klar til at hjælpe kolleger med brug for støtte.
- Trives med ansvar og arbejder engageret og resultatorienteret.
- Motiverende og engagerende gennem projektets forskellige faser.
- Kommunikerer klart og tydeligt, både skriftligt og mundtligt.
Vordingborg Kommune tilbyder en nærværende ledelse, der understøtter din faglige udvikling og i et arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger. Du vil opleve et job med tværgående samarbejde og spændende projekter, og hvor du får mulighed for at præge afdelingens udvikling.
Rammerne for dit arbejde vil bestå af fleksible arbejdsforhold, inkl. mulighed for hjemmearbejde, og med en ugentlig arbejdstid på 37 timer ugentligt. Løn, ansættelsesvilkår og pension fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for "Ny løn", efter aftale mellem Vordingborg Kommune og den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfristen er søndag den 5. januar 2025 kl. 23:59. Samtaler forventes afholdt i uge 3 og 4 i 2025. Vi forbeholder os dog retten til at afholde samtaler tidligere. Bemærk, at stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2025 eller tidligere.
Du skal ansøge online ved at klikke på ’’søg stillingen’’ og vedhæfte din ansøgning, CV og eventuelle andre relevante dokumenter. Efter aftale vil der blive indhentet referencer.
For yderligere oplysninger kontakt venligst afdelingsleder Christine Dahl Højgaard på tlf. 24 63 89 81 eller mail: chdho@vordingborg.dk. Alternativt kan partner i Hudson Nordic, Christian Elimar, kontaktes på 22 53 62 30 eller mail: christian.elimar@hudsonnordic.com.
Vordingborg Kommune værdsætter mangfoldighed og ønsker at fremme ligestilling, og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Vordingborg Kommune
Med Danmarks længste kyststrækning, 940 km vej og smukke købstæder er Vordingborg Kommune en region med plads til både liv og udvikling. Kommunen arbejder målrettet med bæredygtighed, borgerengagement og projekter som Biosfære, Camøno og Dark Sky.
Vil du være med til at gøre en forskel i vores kommune? Søg stillingen og bliv en del af vores spændende rejse.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=65ace4fd)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kommune, Mønsvej, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a9cc94cb-65eb-4e85-8edf-3181b9d79b3d