Projektmedarbejder til ungeindsatser i Vordingborg Kommune

dato

Har du det som en fisk i vandet, når opgaverne er mangeartede, rammerne fleksible og ansvaret stort?

Brænder du for at:

  • skabe inspirerende miljøer og aktiviteter for unge i uddannelse?
  • give bedre muligheder til unge i udsatte positioner?
  • udvikle og gennemføre fede projekter *sammen med* unge?

Så er det måske netop dig, vi leder efter!

Dine opgaver
Som projektmedarbejder får du en central rolle i vores arbejde med unge:

Campus Caféen
Du får ansvaret for driften og udviklingen af Campus Caféen – et fælles studenterhus for de uddannelser, der er samlet i Vordingborg. Her er det din opgave at skabe rammer, hvor unge kan engagere sig, tage initiativ og være medskaber af aktiviteter og projekter.

Opsøgende arbejde (SSP)
Du bliver en del af vores opsøgende SSP-team. Opgaverne spænder fra konkrete gadeplansindsatser til individuelle forløb og tværfaglige samarbejder, alt efter de unges behov.

Projekter og nye initiativer
Du vil løbende blive koblet på forskellige projekter. Aktuelt skal du fx stå i spidsen for GAME – et nyt initiativ, vi er i gang med at etablere i Vordingborg. Samtidig forventer vi, at du er nysgerrig på nye tendenser og kan opspore og motivere unges frivillighed og engagement.

Du skal være en ørn til at koordinere og klar til at ordne alt bøvlet, som en gang i mellem står i vejen for de unges engagement og frivillighed.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er idérig, selvstændig og har lyst til at arbejde tæt sammen med unge og kolleger om at skabe meningsfulde fællesskaber. Du skal kunne trives i en hverdag, hvor der både er plads til kreativitet og behov for struktur.
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og helt konkret erfaring med at samskabe med unge.
  • Du går ind i unge og i det professionelle samarbejde med træsko på og har let ved at danne og fastholde relationer og netværk.
  • Du har stærke relationelle kompetencer og er hurtig til at skabe tillid i samarbejde med både unge og professionelle
  • Og så er du punktlig, struktureret og en fornøjelse at arbejde sammen med??

Du skal være indstillet på din arbejdstid er fleksibel. De unge har tid eftermiddag, aften og i weekends, så der skal du forvente en del af arbejdet er placeret.

Vi tilbyder:
  • Et spændende og meningsfuldt arbejde med mulighed for at gøre en forskel i unges liv
  • En dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger og et stærkt fagligt fællesskab
  • Et spændende arbejde med høj grad af medbestemmelse og medindflydelse og sparring i et udviklingsorienteret miljø
  • Stor medindflydelse og medansvar i udviklingen af dine opgaver
  • Fleksibilitet i din hverdag, med udgangspunkt i de opgaver der skal løses

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vordingborg Kommune indhenter straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på fuld tid, 37 timer om ugen

Du skal have kørekort for at kunne varetage jobbet.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag d. 24. oktober 2025.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Valdemarsgade, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/92785545-bdc2-4b45-90aa-1dfe37ec1de4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet