Projektstilling til mekaniker med erfaring inden for lastvogne og landbrug i Forsvaret i Vordingborg

dato

Er du lastvogn-, landbrugs- eller entreprenørmekaniker? Så har vi en projektstilling, hvor dine erfaringer vil blive værdsat.



Om os

Garnisonsværksted Vordingborg er en del af Forsvarets Vedligeholdelses tjenestes område Øst.

Værkstedet er stedet, hvor alle omkring liggende enheder afleverer køretøjer, våben, elektronik m.m. til reparation og eftersyn.

Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.

Vi har fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden, så du kan få privatlivet til at balancere.



Om stillingen

Dine primære arbejdsopgaver vil være modificeringsarbejde på Hærens MAN HX lastvogns flåde. Du bliver en del af et projektteam, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med engagerede og motiverede kolleger.

Arbejdsopgaverne er varierede, og der er stor mulighed for afveksling i jobbet.

Du ansættes i en projektstilling med udløb ca. 2027. Der vil være rigtig gode muligheder for fastansættelse efter projektudløb.



Om dig

Du har svendebrev som lastvogns-, landbrugsmaskine-, entreprenør eller automekaniker.

Du kan arbejde selvstændigt og har faglig viden, færdigheder og stolthed som en bærende kraft i dine opgaveløsninger. Du sætter en stor personlig ære i at udføre dit arbejde i høj kvalitet til gavn for Forsvaret og dine kollegaer.

Du skal medvirke til at holde enhedernes køretøjer kørende og skal således kunne levere opgaveløsninger af høj kvalitet og have viden om naturlig forudseenhed samt gode samarbejdsevner.

Som person er du struktureret, imødekommende overfor nye arbejdsgange, villig til at lære , og finder det naturligt at samarbejde med mange forskellige mennesker, da vi ofte arbejder på tværs af værkstederne.



Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Vordingborg

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorsergent Søren Rikhof på telefon 4132 2244

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585.

Ansøgningsfristen er den 4. august 2025. Samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af dit svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om os

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst -Vordingborg, Sankelmarksvej, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/882b946e-ae96-47c8-ac85-3890a3f37701

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet