Relationsmedarbejder til specialiseret socialt tilbud for unge ved Platangården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Platangårdens Ungdomscenter søger en relationsmedarbejder med ansættelse snarest muligt.

Hvad er Platangården?
Platangården er et specialiseret socialt tilbud, og en del af Region Sjællands Socialområde. Platangårdens målgruppe er unge, der viser en kompleksitet af psykiske, sociale og identitetsmæssige udfordringer, og som benytter strategier, som rettes indad mod dem selv.

Læs meget mere om tilbuddet og målgruppen på www.platangaarden.dk

Vil du arbejde et sted med plads til medbestemmelse og faglig udvikling?
På Platangården lægger vi vægt på høj faglighed, åbenhed og transparens i alt hvad vi gør. Vi prioriterer dialogen både med de unge og kollegaer imellem, og vi har succes med åbne møder, hvor det overhovedet er muligt. Både som medarbejder og ung kan du således være en del af tilbuddets udvikling, ved at bidrage med perspektiver og ideer.

Til ansættelse i Midthuset søger vi nu en faglig og engageret kollega, der vil være med til en spændende og udviklende proces, hvor vi arbejder tæt sammen om den specialiserede pædagogiske indsats.

Er du drevet af at støtte unge på ml. 15-18 år i deres rejse mod trivsel, selvstændighed og voksenliv? Så er dette jobbet for dig!

Du vil blive en del af et energisk team, som kontinuerligt reflekterer, forbedrer og tilpasser indsatsen for at møde de specifikke behov for de enkelte unge.

Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende arbejdsplads
- Stor mulighed for faglig og personlig udvikling
- Mentorordning for nye ansatte
- Grundig og struktureret introduktion til dine arbejdsopgaver
- Løbende supervision og støtte fra erfarne kolleger
- Kontinuerlig kompetenceudvikling
- Et dynamisk og dedikeret team
- En åben og inddragende ledelsesstil
- En arbejdsplads med udviklingsmuligheder, lydhørhed og høj medarbejdertrivsel
- En fagligt spændende specialiseret arbejdsplads – se vores flotte tilsynsrapport for 2023 her: Driftsorienteret tilsynsrapport 2023 (platangaarden.dk)

Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog, PA, SSA eller tilsvarende
- Er kreativ, reflekterende og handlekraftig
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en stærk holdspiller
- Har erfaring med at arbejde med unge i alderen 15 – 18 år

Hvis du er klar til at gøre en forskel og være en del af et team, der brænder for at skabe positive forandringer for unge mennesker, så send os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Relationsmedarbejderne i Døgn følger en tjenesteplan, der er baseret på den fælles opgave og de organisatoriske og overenskomstmæssige rammer. Der vil være dag- og primært aftenarbejde, fast arbejde hver 2. weekend, og på helligdage.

Relevante ansøgere vil løbende blive indkaldt til samtale, så søg hurtigt.

Hvis du vil vide mere om opgaven og teamet så ring til teamkoordinator Karina Holm Weidekamp Jensen på tlf. 30538546.

Hvis du vil vide mere om mentorordning, trivsel og kollegaskab på Platangården, så kan du snakke med relationsmedarbejder Sabrina Østergaard – teamkoordinator Karina kan formidle kontakten.

Hvis du vil vide mere om Platangården som organisation, så ring til konst. souschef Henrik Ross på tlf. 51647796.

Ansættelsen kræver kørekort og er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentlig brug, samt børneattest.

Om Platangården
På Platangården arbejder vi med psykosocial rehabilitering ud fra en fælles systemisk referenceramme. Vores fælles teoretiske og metodiske referenceramme indeholder også et løbende fokus på at samarbejde med det netværk, som har betydning for de unge. 

Målet er, at den unge finder eller genfinder muligheden for at have et socialt fungerende hverdagsliv med uddannelse eller arbejde, socialt netværk og relationer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101655

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet