BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du ambitionerne om at komme på chefniveau – måske en general i maven, og kunne du godt tænke dig mere indsigt i, hvad topledelsen i en styrelse arbejder med og hvad en styrelseschefs ”span of control” reelt dækker over?
Kunne du godt tænke dig muligheden for at bevise dine stærke kompetencer inden for analytiske anlæg, initiativ og samarbejde i rammen af selvstændig ledelse, sagsbehandling, strategisk planlægning og løsning af komplekse opgaver, der ofte falder sammen i tid og rum?
Så skal du søge denne stilling som sektionsleder i Hjemmeværnskommandoens Ledelsessekretariatet og blive en del at holdet, som støtter topledelsen direkte.
Om os
Hjemmeværnet er en militær beredskabsorganisation, der altovervejende er baseret på frivillige soldater, og som er direkte underlagt Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen omfatter Chefen for Hjemmeværnet og Den Kommitterede for Hjemmeværnet, der til sammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt endvidere Hjemmeværnsstaben.
Hjemmeværnskommandoen er ansvarlig for opstilling og uddannelse af personel og enheder, herunder løsning af militære opgaver for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt hjælp til civile myndigheder. Du kan eventuelt orientere dig yderligere på hjemmesiden HJV.DK.
Om stillingen
Du vil blive en del af Hjemmeværnskommandoens Ledelsessekretariat, hvor du som sektionsleder skal lede sekretariatssektionen med otte professionelle og engagerede militære såvel som civile medarbejdere, der tilsammen leverer ledelsesstøtten til topledelsen i form af bl.a. planlægning, gennemførelse og udvikling af møder og tilhørende produkter, herunder juridisk støtte..
Du vil blive eksponeret bredt i Hjemmeværnet, da du som sektionsleder vil blive involveret i både strategiske og sensitive opgaver. Dine stærke kommunikative evner og din strukturelle samt analytiske tilgang til opgaveløsninger bringer du også i anvendelse, når du repræsenterer Ledelsessekretariatet såvel internt som eksternt.
Du bliver chefen for Ledelsessekretariatets nærmeste leder og sparingspartner, og din vigtigste arbejdsopgave er at sørge for en velforberedt hverdag både i forhold til de daglige opgaver og i forhold til langtidsplanlægning af topledelsens travle hverdag. Du skal samtidig være i stand til at kunne drøfte både store, særlige og små forhold på en kvalificeret måde. Den ene dag er det Hjemmeværnets fremtid, og den næste dag kan det være et møde, der skal flyttes i kalenderen. Stillingen kræver en stor grad af selvstændighed og fleksibilitet, da du vil skulle navigere imellem løsning af komplekse sager med fokus på udvikling og mindre driftsrelaterede opgaver i løbet af arbejdsdagen samtidig med dit ledelsesansvar såvel opad som nedad.
Arbejdet foregår i et intensivt, professionelt og løsningsorienteret arbejdsmiljø, som blandt andet kræver, at du har fleksibilitet i forhold til arbejdstid og formår at følge alle opgaver til dørs.
Om dig
Vi forventer, at du er major eller orlogskaptajn og har bestået Videregående Uddannelsestrin II for militære ledere, Master of Military Studies (MMS) eller ækvivalent uddannelse. Hvis du er fra Hæren, har du sandsynligvis gennemført Operations- og Føringsuddannelse eller tilsvarende. Du er en stærk leder, der kan motivere, engagere og støtte medarbejderne samt skabe et godt arbejdsmiljø også i perioder med stort arbejdspres.
Du er fleksibel, handlekraftig og analytisk stærk med blik for detaljen.
Du er af natur konstruktiv, besidder høj integritet, har udpræget helhedssyn og en god sans for kommunikation.
Du har gode dansk- og engelskkundskaber i både skrift og tale.
Opgaverne løses ofte i et højt tempo og med korte terminer, ligesom en lang række opgaver har strategisk karakter og dermed vidtrækkende konsekvenser. Det er derfor ønskeligt, at du har erfaring fra stabstjeneste på minimum styringsniveau to. Tidligere tjeneste ved Hjemmeværnet er ikke et krav, men et bredt kendskab til Forsvarsministeriets samlede koncern og Hjemmeværnets forhold vil være en fordel.
Er du optaget i et talentprogram eller særlig udviklingsforløb, så anfør dette på ansøgningen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Ved besættelse af stillingen efter ansøgning bortfalder nuværende personlige kvalifikationstillæg, men der vil i forbindelse med ansættelse være mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg.
Der er tale om en fast stilling med fast tjenestested i Vordingborg.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kommandørkaptajn, Henrik Guastella Lindstrøm på tlf.: 2327 8556.
Hjemmeværnskommandoens tillidsrepræsentant for HOD er MJ John Varmark Jacobsen, tlf. 2860 8077.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk
Ansøgningsfristen er den 31. december 2023.
Tiltrædelse vil være snarest muligt.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej , 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957440