Selvstændig vikar til pædagogisk arbejde i autentisk opgangsfællesskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Opgangsfællesskabet Søndervej i Ørslev (4760 Vordingborg) søger selvstændige vikarer. Vi tilbyder et arbejde hvor du vil få mulighed for at indgå i et lille kollegialt engageret team, i en hverdag med mange forskelligartede opgaver. 

I opgangsfællesskabet på Søndervej bor ni borgere (alder 23-32 år) i egne selvstændige lejemål med tilknyttet fællesområder. Alle modtager ud over støtte i fællesskabet, individuel tilrettelagt pædagogisk støtte efter §85, og profiterer af daglig kontakt med pædagogisk personale. 

Arbejdsopgaverne spænder vidt, og omhandler;

  • Daglig kontakt og støtte til den enkelte borger på Søndervej, med fokus på at udvikle den enkelte til størst mulig selvstændighed.
  • Brugen af madlavning som pædagogisk værktøj. 
  • At motivere og yde pædagogisk støtte til aktiv deltagelse i fællesskabsrelaterede aktiviteter i og uden for Søndervej. Fx filmklub, fysiske og motionsrelaterede aktiviteter, dansebar, mindre havearbejde, endagsturer og aktiv deltagelse i lokalmiljøet.

Vi forventer at vores kommende kollega; 

  • Er struktureret, og med ansvarlighed og selvstændighed kan navigere i en hverdag med mange muligheder.
  • Kan guide beboeren i deres hverdagsstruktur med fokus på trivsel og øget selvstændighed.
  • Kan tage initiativ og igangsætte.
  • Ved sygdom kan være fleksibel og træde til. 

Vi tilbyder; 

  • Et lille team med tre fastansatte pædagoger og to til tre faste vikar.
  • Eftermiddags- og aftentimer ugens syv dage.
  • I gennemsnit ca. 10 timer om ugen dvs. to dage. Dog ikke faste timer, men ansættelse som vikar. Vi forsøger at planlægge ferie mv ud i fremtiden, således du kender de fleste af tiderne et par uger i forvejen. 

Autismespektrum forstyrrelsen er grundvilkåret for at bo på Søndervej. Autismeområdet under Handicap og Psykiatri er en specialinstitution for børn, unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser og består af bl.a. døgn- og dagtilbud samt aflastningstilbud, vejledning og støtteopgaver. En arbejdsplads med over 300 tilknyttede medarbejdere, hvor der er et seriøst og målrettet arbejdsmiljø og kollegaer som værdsætter samarbejde, faglighed og ærlighed.  Vores arbejdsmetoder bygger på TEACCH principperne og har forudsigelighed – overskuelighed – visualisering og tryghed som nøgleord.

Se mere om Søndervej på: www.psykiatri-handicap.vordingborg.dk/tilbud/opgangs-og-bofaellesskaber/soendervej

Ansøgningsfrist 23/9 2024

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, da stillingen er fra hurtigst mulig.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Nina Nylander – spndh@vordingborg.dk

"Vi gør opmærksom på, at Vordingborg Kommune indhenter relevante attester i henhold til kommunens procedure "procedure for at indhente og håndtere straffe- og børneattester."


 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fd7d627f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Kullekærvej, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107367

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet