BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tænk, hvis du kunne slå dig løs hos Kommunikation og Medier og bruge dine SoMe evner. Tænk, hvis du kunne arbejde med algoritmer og målgrupper og tænk, hvis du var et sted, hvor du fik mulighed for at udvikle dine færdigheder og give vores SoMe-kanaler den perfekte finish.
Velkommen som ansøger til jobbet som SoMe-ansvarlig.
Om os
Du bliver en del af Kommunikation- og Medier. Vi er generelt ansvarlig for udvikling og drift af Hjemmeværnets eksterne og interne kommunikation. Vi er forholdsvis nyoprettet og består aktuelt af 8 akademiske kommunikationskonsulenter og journalister.
Dit nye team venter på dig, så du snart kan blive en del af vores gode, faglige og sociale fællesskab. Vi synes nemlig, at vi har et godt og udviklende arbejdsmiljø. Vi har plads til forskelligheder, fejl og grin. Vi ser frem til at byde dig velkommen.
Om stillingen
Du vil være en nøgleperson i udførelsen af Hjemmeværnets kommunikations- og kanalstrategier. Din rolle vil spænde bredt og omfatte alt fra at skabe indhold, der fortæller den gode historie om Hjemmeværnet til at indgå i dialog og motivere til fællesskabet på vores sociale medier.
Du skal både kunne trives på kontoret i Vordingborg, men også med mudder på støvlerne blandt vores frivillige soldater.
Hjemmeværnet udgøres af frivillige, og du skal derfor ofte være klar til at møde dem uden for almindelig arbejdstid, når du skal producere indhold til vores mange kanaler og platforme.
Da vi står midt i udrulningen af vores nye rekrutterings- og kommunikationsstrategi, vil der være rig mulighed for at få indflydelse på stillingen og dine arbejdsopgaver.
Vi har kort skitseret, hvad dine primære ansvarsområder vil udgøre:
• Produktion af relevant og engagerende indhold primært til sociale medier, herunder billeder, videoer, grafik og tekster.
• Overvåge og moderere sociale medier for at opbygge relationer og håndtere henvendelser.
Om dig
Du er uddannet journalist eller har en lignende uddannelsesbaggrund inden for kommunikation, gerne med et par års relevant erhvervserfaring.
Derudover vil du skabe værdi hos os, hvis du kan sætte tjek ved følgende:
• Professionelle visuelle færdigheder inden for foto- og videoproduktion.
• Dokumenteret erfaring med at administrere sociale medier for større organisationer, gerne politisk styrede.
• Indsigt i sociale medietrends og evnen til at tilpasse dem til strategien.
• Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
• Have kørekort B, så du kan komme ud, ”og få mudder på støvlerne”, sammen med vores frivillige soldater.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning afhængigt af overenskomst.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Kommunikation og Medier, Kristian Lykkestrand, på 2025 8953 eller mail HJK-LE-KOM01@MIL.dk.
Det samme gælder hvis du har spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Her er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på fps-mfo@mil.dk
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist og proces
• Vi har ansøgningsfrist den 8. januar 2024, og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter fristen.
• Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og dit faste arbejdssted vil være i Vordingborg.
• Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at dokumenter kun kan vedhæftes som PDF-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, herunder uddannelsesbevis, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
• Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. marts 2024 eller efter aftale.
Om Hjemmeværnet
Hjemmeværnskommandoen omfatter Chefen for Hjemmeværnet og Den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
Dertil kommer Landsdelsregion Øst, Landsdelsregion Vest, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Hjemmeværnsskolen og Hjemmeværnets Center for Stabiliseringsindsatser.
Hjemmeværnets overordnede opgaver
• Opstilling og uddannelse af personel og enheder, herunder løsning af militære opgaver for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, samt støtte til civile myndigheder.
• Information om Hjemmeværnet.
• Planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling.
• Resultat- og produktionsstyring for Hjemmeværnets virksomhed.
•
Hjemmeværnskommandoens domicil
Hjemmeværnskommandoen med Hjemmeværnsstab, afdelinger og divisioner har til huse på Vordingborg Kaserne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej , 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963214