Skab udvikling og forbedring i Psykiatrien Syd - Bliv kvalitets- og forbedringskonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe udvikling til gavn for patienter og medarbejdere i Psykiatrien, så er dette stillingen for dig.

Vi søger en kvalitets- og forbedringskonsulent, der skal være med til at udvikle Psykiatrien Syd gennem implementering af projekter i alle størrelser og gennem fortsat udvikling af forbedringskulturen i afdelingen.

Du får en spændende og attraktiv stilling med rig mulighed for indflydelse på udviklingen af Psykiatrien Syd, men også i hele Region Sjælland, idet du kommer til at indgå i diverse regionale fora. Der er gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling.

Du har en samfund- eller sundhedsmæssig uddannelse på akademisk niveau. Vi sætter pris på erfaring, men opfordrer også nyuddannede til at søge stillingen.

Dit CV vil blive udbygget med gode erfaringer og kompetencer inden for bl.a. projektledelse, systematisk forbedringsarbejde samt facilitering af processer. Vi tager hånd om din kompetenceudvikling gennem supplerende uddannelse, såfremt det er relevant for dig.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Undervisning og træning af ledere og medarbejdere i kvalitets- og forbedringsarbejdet. Fokus vil være på værktøjer og metoder, men også ledelse og systemer, der kan understøtte den kulturforandring, vi ønsker i Psykiatrien.
  • Ledelsessparring og coaching af ledere i afdelingen i forhold til kvalitets- og forbedringsarbejdet.
  • Facilitering af workshops og forandringsprocesser på alle niveauer i Psykiatrien
  • Projektledelse på strategiske indsatser i afdelingen
  • Understøtning af vidensdeling og læring på tværs af afdelingen
  • Bearbejdning og analyser af data til anvendelse i kvalitets- og forbedringsarbejdet og i den daglige drift
  • Diverse tovholderopgaver i forbindelse med ledelsesstøtte

Dine erfaringsmæssige kvalifikationer omfatter bl.a.:

  • Kendskab til Psykiatrien/sundhedsvæsnet og de kliniske processer og arbejdsgange
  • Facilitering af udviklings- og forandringsprocesser
  • Analyse og anvendelse af data til målstyring og udvikling
  • Solid praktisk og teoretisk viden inden for kvalitets- og forbedringsområdet
  • Samarbejde og sparring med ledere i forhold til forbedringsledelse og –metoder/værktøjer, samt konkrete forbedringsinitiativer
  • Rutineret bruger af MS Office pakken

Af særlige personlige kompetencer håber vi på, at du:

  • Værdsætter at arbejde selvstændigt såvel som at samarbejde med andre
  • Har organisatorisk indsigt og forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Er i stand til at prioritere i din opgaveløsning med flair for, hvad der aktuelt er er det væsentligste at få løst
  • Har udprægede analytiske evner
  • Tydeligt og præcist kan kommunikere på skrift og i tale i forhold til den relevante målgruppe
  • Er nysgerrig, lydhør, relationel stærk og god til at samarbejde på alle organisatoriske niveauer

Lidt om os

Psykiatrien Syd er en af flere afdelinger i Psykiatrien, Region Sjælland. Vi varetager den voksen- og ældrepsykiatriske behandling af borgere mellem 18-75 år, som er bosiddende i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved kommuner.

Psykiatrien Syd er en udviklingsorienteret organisation, og vi har et stort ønske om kontinuerligt at arbejde med forbedringer, patientsikkerhed og forbedringsprojekter. Afdelingen består af i alt 8 sengeafsnit, Psykiatrisk Akut Modtagelse og Centerterapien, alle beliggende i Vordingborg, samt distrikstpsykiatriske ambulatorier og psykiatriske klinikker fordelt i Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster og Maribo. Regionens længerevarende rehabiliterende tilbud ligger også i Psykiatrien Syd.

Staben er beliggende i Vordingborg, og vi har til huse i den historiske hovedbygning på Oringe med smukke, naturskønne omgivelser. I staben løser vi en bred vifte af HR- og administrative opgaver for Psykiatrien Syds afdelingsledelse og for vores forskellige afsnit og ambulatorier.

Vi tilbyder afvekslende opgaver i en hverdag fuld af spændende udfordringer. Du kommer til at arbejde i Staben sammen med 7 dygtige kollegaer med forskellige faglige baggrunde, samt afdelingens ledelse. Sammen med dine kollegaer skal du levere ledelsesstøtte til afdelings- og afsnitsledelserne på højt fagligt og professionelt niveau. Du får engagerede kollegaer, der kan give dig faglig sparring og inspiration. Vi har et godt arbejdsmiljø med god stemning, respekt og en tværgående og fleksibel opgaveløsning, hvor vi hjælper hinanden. Vi lægger stor vægt på trivsel, kommunikation, videndeling og kompetenceudvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med flextidsordning. Du ansættes og aflønnes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Referencer og straffeattest
Vi indhenter efter fast praksis reference fra tidligere ansættelser forud for endelig ansættelse. Ansættelse er ligeledes betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest, jf. regionens politik herom.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte stabsleder Isabel Melander på telefon 9356 6007 eller cheflæge Mia Hesselberg på 5853 7005. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres.

Se mere om Psykiatrien på vores rekrutteringsportal www.jobipsykiatrien.dk.

Ansøgning, cv, uddannelsesbevis samt øvrige relevante dokumenter skal sendes online via regionens elektroniske HR-rekrutteringssystem på hjemmesiden.

Ansøgningsfrist: 15. juli 2024 kl. 10.00

Samtaler afholdes 14. august 2024

Ansættelsesdato: 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066212

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet