Slagsmål på Algade i Vordingborg

dato

Søndag aften klokken 21.23 kom to mænd op at slås på Algade i Vordingborg. De to mænd, som havde siddet på en bænk, kom i uenighed, hvilket førte til udveksling af slag og spark.

Algade er forsynet med tryghedskameraer, og politiets vagtcentral kunne følge med i begivenhederne live. Politiet var hurtigt på stedet og anholdt begge mænd få minutter senere.

Den ene mand, en 20-årig fra Jyllinge, blev kørt til et tjek på sygehuset, mens den anden mand, en 27-årig fra København, blev taget med til politistationen i Næstved. Den 27-årige blev løsladt igen klokken 4.52.

Sagen behandles som en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Kilde: Politiets Døgnrapport