BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde i en dynamisk og innovativ afdeling, hvor der er stor mulighed for personlig udvikling?? Så er det nu du skal byde til...
Vi søger en dygtig og engageret social- og sundhedsassistent.
Afdelingen består af to afsnit med i alt 22 senge, fordelt med 12 senge i afsnit 29, som er et frontstageafsnit - og 10 senge i afsnit 32, hvor akutte patienter kan finde ro i en højintensiv skærm i et afstressende miljø, så tvang undgås.
Plejerpersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og socialpædagoger, som arbejder i kontaktpersonsordning og derfor er tilknyttet enten arbejdsgruppen i afsnit 29 eller 32.
Vi er et tværfagligt team, som foruden plejepersonale og sekretær består af læger, peer, miljø- og aktivitetsmedarbejdere, socialrådgivere, psykolog, fysioterapeuter og terrænsikkerhedsvagt.
Vi har ønske om - og vilje til, at udvikle og forbedre, hvilket kun opnås gennem inddragelse og sparring mellem faggrupper og øvrige samarbejdspartnere.
S1 er kendt for en åben, uformel og omstillingsparat kultur med stor fællesskabsfølelse, sammenhold og tværfaglig kvalificeret opgaveløsning. Det er et dynamisk miljø med dygtige, skæve, stolte og unikke kolleger, hvor patienterne er i fokus og ikke to dage er ens.
Vi kan tilbyde:
- Introduktion og onboardingsforløb med mentor
- Et spændende og udfordrende læringsmiljø i trygge rammer
- Gode kollegaer, der altid er klar til at hjælpe og sparring
- Fokus på personlig udvikling
Her er en respektfuld omgangstone og et udviklende og profiterende kollegaskab med stor omsorg for hinanden. Du vil få mulighed for oplæring og du kommer igennem et detaljeret introduktionsprogram og tilknyttes mentor, som tager ansvar for din læring og socialisering i afsnittet.
Stillingen er som udgangspunkt 30-37 timer ugentligt. Der er mulighed for at få fast aftenvagt, eller blandede vagter. Du har mulighed for at være med til at tilrettelægge dine arbejdstider og dit grundrul.
Er du blevet inspireret og har yderligere spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Connie Pedersen på tlf. 40222471.
Du vil blive kontaktet og indkaldt til samtale umiddelbart efter, at vi har modtaget din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36893&linkref=22069&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888381