Stjal shampoo til 33 kroner

dato

Lørdag klokken 10.40 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked på Ugledigevej om, at personalet tilbageholdt en mand, som havde stjålet en flaske shampoo til 33 kroner. Medarbejderne havde bemærket manden i forretningen og havde set, han tog produktet i lommen, hvorefter han gik gennem kassen uden at betale for det. Det var en 32-årig udenlandsk mand med bopæl i Vordingborg, som blev anholdt klokken 11.16 og sigtet for butikstyveri. Han blev afhørt og løsladt igen klokken 11.40.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi