Støt en 6-årig dreng med multihandicap som ledsager til ridefysioterapi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du sundhedsfagligt eller pædagogisk uddannet med erfaring med pleje af børn med særlige behov, og har du lyst til at ledsage en 6-årig dreng til ridefysioterapi? Så er dette måske stillingen for dig!

Stillingen er ved en dreng på 6 år. Drengen har multihandicap og er diagnosticeret med cerebral parese og epilepsi. Han bor med sin familie i Vordingborg, som du vil have tæt kontakt med.

En fast del af opgaven er at hjælpe drengen med at komme ud ad døren, når han skal i skole til ridefysioterapi om eftermiddagen. Derudover vil du skulle køre ham i familiens handicapbil .

Udover den faste kørsel ønskes det, at du fungerer som vikar ved ferie og sygdom i teamet, der tager sig af drengen hjemme og aflaster forældrene. Den jævnlige kontakt med drengen i forbindelse med kørslen er meget væsentlig for relationsdannelsen og helt afgørende for at kunne varetage opgaverne med ham hjemme. Opgaverne vil være pleje, omsorg og aktiviteter.

Om dig 

Du er gerne sundhedsfagligt eller pædagogisk uddannet og har erfaring i arbejdet med børn med særlige behov. Derudover er du omsorgsfuld og god til at læse situationer. Vi ønsker, at du kommer med godt humør, frisk energi og kan skabe tryghed i dagens aktiviteter.

Arbejdstid 

I første omgang er stillingen om onsdagen i tidsrummet omkring kl. 07:00-16:00, men med mulighed for yderligere timer.  Fra den 1. januar 2025 udvides ordningen, så det vil være en fordel, hvis du kan dække flere timer fra årsskiftet. Ved ferie og sygdom i teamet vil der være ekstra vagter til kørsel samt hjemmevagter. Teamet er meget fleksibelt og hjælpsomt, så du kan byde ind med de timer, du har mulighed for at hjælpe.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105967

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet