Har du lyst til at bidrage til historisk stor vækst af Danmarks frivilligstyrke? Vil du stå i spidsen for at tilsikre, at vores enheder får de bedst mulige rammer til at udøve deres frivillighed i?
Så har vi et spændende job med stor indflydelse, selvstændighed og gode kollegaer.
Om os
Hjemmeværnskommandoen er en selvstændig styrelse under Forsvarsministeriet. Vi varetager ledelse og styring af Hjemmeværnet på styringsniveau I og II. Logistikafdelingen er placeret i Planlægningsdivisionen og består af en chef og fem elementer.
Vi beskæftiger os med logistik og materieladministration, sikkerhedsrådgivning, etablissement, kommunikations- og informationssystemer samt vedligeholdelse, og netop nu har vi fuld fart på styrkelsen af Hjemmeværnet såvel kvalitativt som kvantitativt.
Etablissementselementet er bindeleddet mellem Hjemmeværnskommandoen og Etablissement- og Terrænkommandoen. Vi varetager det samlede etablissementsområde i Hjemmeværnet, såvel drift som udvikling, af mere end 200 underafdelings, distrikts- og myndighedsdomiciler fordelt over hele landet.
Om stillingen
Vi ønsker at nytænke Hjemmeværnets domicilering med henblik på, at skabe de bedste forudsætninger for vores enheder og samtidigt fokusere rådige ressourcer, hvor de skaber størst effekt. Dette kalder vi Strategisk Etablissement og er sammen med sikringsprojekter vores højeste prioriteter i kommende år.
Du skal bidrage til at udvikle og vedligeholde det samlede planlægningsgrundlag samt varetage opfølgning i forhold til aftalte leverancer.
Sagsområdet har stor betydning for Hjemmeværnets udviklingsmuligheder og således betydeligt fokus fra såvel chefer som vores soldater, og giver fra første dag stor berøringsflade i Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen og Hjemmeværnets NIV-III myndigheder.
Da Hjemmeværnskommandoen samtidigt er en relativt lille stab, varetager Logistikafdelingen en bred vifte af opgaver fra langsigtet udvikling, over planlægning og til drift. Det giver stor berøringsflade og ikke mindst indflydelse.
Om dig
Vi leder efter en engageret og struktureret profil, som
- Har dokumenteret erfaring med logistik, projektplanlægning og koordination – gerne i komplekse eller tværgående opgaver
- Er vant til at arbejde med sagsbehandling og selvstændigt at drive projekter og opgaver fremad
- Har en stærk helhedsforståelse, udviser initiativ og tager ejerskab for både opgaven og det samlede resultat
- Trives i en funktion med mange forskelligartede opgaver og kan bevare overblikket, når der er mange bolde i luften
- Formår at skabe et bredt netværk og gode samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder og niveauer
- Besidder gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt – og evner at formidle budskabet klart og professionelt
- Er en person, som kan danne følgeskab – med et positivt sind, et højt engagement og gode menneskelige egenskaber
Vores ansvarsområder spænder vidt og har stor indflydelse på de soldaternære forhold. Det er derfor vigtigt, at du har et stort drive, tænker i helheder og følger sager helt til dørs. Gør du det, kvitterer vi med udstrakt frihed under ansvar, i et godt fagligt og kollegialt miljø med gode muligheder for sparring og personlig udvikling.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Vordingborg
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Pojezny på telefon 2052 4172 eller Tim Madsen på telefon 7282 0076.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 12. januar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. marts 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland Falster, Sankelmarksvej, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e91ce1f7-8aa6-4aa1-affa-68876b43a08b