BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger sundhedsfagligt personale til fast nattevagt pr. 01.10.24 eller snarest muligt derefter.
Om stillingen: Deltidsstilling med arbejdstid på 28 timer, med weekendvagt hver 2. weekend. Stillingen ønskes besat 01.10.24, eller efter aftale. Som nattevagt på S5 bliver du en del af vores faste nattevagtsteam.
Om afdelingen: S5 er et integreret afsnit med plads til 14 patienter. Afsnittet ligger i en nybygget – og nyrenoveret bygning med en dejlig stor gårdhave, på smukke Oringe. Vi modtager ældre patienter med aldersrelaterede psykiatriske sygdomme fra 70 år, og indlæggelsestiden er i gennemsnit 25 dage.
Om os: Hos os bliver du en del af en tværfaglig personalegruppe som er sammensat af både sygeplejersker, social – og sundhedsassistenter, en pædagog, en socialrådgiver, læger, lægesekretær, en ergoterapeut og en fysioterapeut.
Vi lægger vægt på åben dialog samt ansvarlighed, respekt og godt samarbejde i mødet med patienten samt dennes pårørende.
Som personalegruppe vægter vi fællesskab, arbejdsmiljø, samarbejde, læring, åben dialog og humor højt. Derudover har vi stor respekt for hinandens forskellige anciennitet og kompetencer, og er gode til at sparre og lære med/af hinanden.
Vores arbejde: Hverdagen på S5 er foranderlig og vi beskæftiger os med alle aspekter af den psykiatriske sygepleje. Behandlingen af patienterne er ofte præget af, at patienterne også har sociale og/eller somatiske problemstillinger, hvorfor vi også har mange tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, ligesom vi både har speciallæger i psykiatri og intern medicin på afdelingen. Vi arbejder bl.a. aktivt med nedbringelse af tvang ud fra Safewards og deeskaleringsprincipperne, og i de særligt komplekse forløb anvender vi koordinerende indsatsplaner. Vores udgangspunkt for patienternes behandling centrerer sig om aktiv patientdeltagelse med fokus på patientens kliniske og personlige recovery, kommunikation, relationsdannelse, medicinsk behandling og fysisk aktivitet.
Vi søger dig som:
- Enten er erfaren eller nyuddannet sundhedsfaglig personale
- Måske har erfaring inden for det ældrepsykiatriske speciale – erfaring er dog ikke et krav, så længe du har lyst og interesse i at lære vores speciale at kende
- Lægger vægt på ansvar, dialog og samarbejde, både med patienter, pårørende og kollegaer.
- Tager udgangspunkt i patienten og dennes behov, samt medvirker til at sikre et godt forløb for den enkelte patient.
- Er faglig engageret og vil medvirke til at bidrage til afsnittets faglige udvikling.
Vi kan tilbyde dig:
- En deltidsstilling på 28 timer, med weekendvagt hver 2. weekend
- En god introduktion til psykiatrien, med mentorordning og ”buddies” i oplæringsperioden
- Et bæltefrit afsnit som har fokus på at forebygge tvang i arbejdet med Safewards, relationer og deeskalering
- Læringslaboratorie på Oringe (Oplæring i PVK-anlæggelse, IV væskeophæng, KAD-anlæggelse, injektioner, suturering mv).
- Indflydelse på dit eget arbejdsliv i et vekslende job med mange spændende udfordringer
- Kollegaer, der vægter høj faglighed, sparring, refleksion og ikke mindst humor
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller ringe for at høre nærmere om stillingen hos Oversygeplejerske Linda Nagel på telefon: 93566712 eller 58537310
Ansættelsessamtaler: Løbende. Såfremt den rigtige kandidat findes før ansøgningsfristen, lukkes opslaget.
Løn og ansættelsesforhold: Løn efter gældende overenskomster.
Har du lyst til at læse mere om de ansatte i Psykiatrien Syd og deres arbejde med patienterne? Så søg efter Psykiatrien Syd på Instagram og følg med.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103180