Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Nyt fra Vordingborg - tirsdag den 2. juni

dato

Vordingborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NYKØBING: Bøde for at have hash

Politiet tjekkede fredag klokken 13.20 en 24-årig mand fra Nykøbing, som ved synet af en politibil forsøgte at skjule sig bag en bygning på P.M. Møllersvej i Nykøbing. Det lykkedes dog ikke, og det viste sig, at han havde fem klumper hash på sig på i alt 2,5 gram. Den 24-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og han kan nu vente en bøde på 2.000 kroner.

 

NYKØBING: Slog på vejskilte

En 41-årig mand fra København blev fredag klokken 18.27 anholdt på Banegårdspladsen i Nykøbing. Her havde han råbt op og slået på vejskilte med en medbragt guitar. Den 41-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 22.20.

 

HASLEV: 20-årig ville ikke oplyse navn til politiet

Lørdag klokken 0.15 var politiet i Jernbanegade i Haslev, hvor der også var en gruppe unge mennesker. Den ene af dem var højtråbende og støjende, og da betjentene kontaktede ham, ville han ikke oplyse sit navn og sin fødselsdag til dem. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, og han blev kortvarigt anholdt, så hans identitet kunne blive fastlagt. Han blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

SLAGELSE: Sigtet for at sælge stoffer

Fredag klokken 18.12 standsede politiet en 49-årig mand fra Slagelse på Sdr. Stationsvej i Slagelse, hvor han kom gående. Det viste sig, at den 49-årige havde flere poser med ulovlige stoffer, og ved en efterfølgende ransagning af hans bopæl blev der fundet en joint, hash og nogle små poser med kokain. Han blev derfor anholdt og sigtet for salg af stoffer, og han blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen den følgende morgen klokken 6.17.

 

SORØ: Vred mand skabte uro

Politiet fik lørdag klokken 09.35 en anmeldelse om, at en mand skabte uro i en ejendom i Sorø. Han virkede vred og beruset, væltede rundt og bankede blandt andet en stol ind i en dør. Da patruljen kom, fortsatte han sin aggressive adfærd og valgte blandt andet at spytte en betjent i ansigtet. Manden – der var 58 år og fra Sorø – blev derfor anholdt klokken 10.03 og sigtet for vold mod en politimand. Han blev løsladt klokken 17.01, men kort efter var den gal igen. Allerede klokken 20.20 blev politiet nødt til at rykke ud igen, da den 58-årige endnu engang opførte sig aggressivt og var til gene for ejendommens beboerne. Han blev denne gang anholdt og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen og løsladt igen klokken 23.30.

 

STEGE: Knallert beslaglagt

En patrulje standsede lørdag klokken 12.57 en 34-årig mand fra Stege, der kom kørende Ved Havnen på en knallert. Det viste sig, at den 34-årige havde fået frakendt sit kørekort, og da det ikke var første gang, at han var blevet taget i at køre uden førerret, valgte politiet at beslaglægge hans knallert. Det viste sig desuden, at knallerten hverken var forsikret eller indregistreret korrekt, og den 34-årige blev derfor sigtet for tre forhold i alt.

 

SKÆLSKØR: Brændte haveaffald af

Lørdag klokken 16.00 fik politiet en anmeldelse om, at der var en person på Skolevej i Skælskør, der havde tændt et bål i haven, der gav store flammer. Det viste sig, at det var en 42-årig mand, der var i færd med at brænde noget haveaffald af. Bålet blev dog hurtigt slukket, og den 42-årige blev sigtet for at overtræde miljøloven. Husk at der er regler for, om og hvornår du må brænde haveaffald af. Det afhænger blandt andet af, om du bor i byzone eller landzone. Bor du i byzone kan du gå ud fra, at der er forbud mod at brænde haveaffald af hele året. I landzone er det i nogle kommuner tilladt fra den 1. december til den 1. marts. Tjek hvad der gælder hos dig på din kommunes hjemmeside.

 

VORDINGBORG: Narkotikakørsel uden kørekort

En patrulje standsede lørdag klokken 16.55 en bil, der kom kørende ved Mølleparken i Vordingborg. Bag rattet sad en 28-årig mand fra Vordingborg, som virkede påvirket af narkotika og en narkometertest gav et positivt udslag på både kokain og hash. Herudover havde den 28-årige et gram hash på sig, og da han desuden havde fået frakendt sit kørekort, blev han sigtet for både narkotikakørsel, for at køre uden førerret og for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Herudover blev bilens ejer sigtet for at overlade sin bil til en person uden førerret.

 

MARIELYST: Kastede med sten

Lørdag klokken 21.14 fik politiet en anmeldelse om, at en tilsyneladende påvirket mand var ved en restauration på Bøtøvej, hvor han kastede med sten og glas. Det var en 51-årig mand fra København, og han blev sigtet for overtrædeles af ordensbekendtgørelsen.

 

HOLME-OLSTRUP: Sigtet for forsøg på krukketyveri

Et vidne lagde søndag eftermiddag mærke til en bil med et par mænd, der holdt parkeret i nærheden af en blomsterforretning på Gartnervej i Holme-Olstrup. Vidnet havde mistanke om, at de to mænd ville stjæle krukker fra forretningen. Kort efter var en politipatrulje på stedet, og de nåede at få fat på den ene mand, mens den anden nåede at stikke af. Manden i bilen, der er 48 år og fra lokalområdet, blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri.

 

BANDHOLM: To hurtige knallerter

Søndag klokken 15 blev to unge fyre på hhv. 15 og 16 år standset, da de kom kørende på hver deres knallert ad Havnepladsen i Bandholm. Det viste sig at begge knallerter var ændret, så de kunne køre hurtigere end de måtte. Derfor fik begge drenge en sigtelse efter færdselsloven.

 

SAKSKØBING: Viftede med kniv

Politiet fik søndag klokken 18.03 en opringning fra en mand, der havde set en anden mand gå rundt i bar overkrop med en stor kniv et sted på Nykøbingvej i Sakskøbing. Politiet fandt forholdsvis hurtigt frem til manden, som formodes at have viftet med kniven, og han blev sigtet efter knivloven. Det drejer sig om en 60-årig mand fra byen.

 

NYKØBING F: Mand sigtet for hæleri

En 36-årig mand fra Nykøbing F. blev søndag sigtet for hæleri, da det viste sig, at hans nyindkøbte plæneklipper var blevet stjålet i forbindelse med et indbrud et par dage forinden. Husk, at du bærer selv ansvaret for, at du ikke køber stjålne varer, og derfor er det vigtigt, at du sikrer dig de rigtige oplysninger om varen, så du ikke risikerer at blive sigtet for hæleri. Spørg fx efter de originale kvitteringer, eller prøv at få at vide hvor varen kommer fra. Få altid en kvittering og legitimation med navn og adresse på den person, du køber varen af. Er du i tvivl, eller synes du, der er noget, som virker mærkeligt ved handlen så kontakt politiet. Hæleri straffes ligeså hårdt som tyveri. Det vil sige enten bøde- eller fængselsstraf. Desuden vil man altid skulle aflevere en stjålen ting tilbage – også selv om man ikke var klar over, at det man købte, var stjålet.

 

AGERSØ: Fem mænd i kæntreulykke

Det var lige ved at ende helt galt, da fem mænd søndag aften sejlede ud i en jolle i farvandet mellem Korsør og Stigsnæs. For på et tidspunkt begyndte jollen at tage vand ind, og det endte med at mændene til sidst måtte springe i vandet. To redningshelikoptere og flere ambulancer blev sendt til stedet, men de kæntrede mænd blev i mellemtiden reddet op af en båd, der tilfældigt var i nærheden. De var heldigvis alle uskadte men noget forkomne og nedkølede. Det var nu nok mere held end forstand, at ingen kom noget til, for ingen af de fem havde redningsveste på. Skipperen - en 40-årig mand fra Skælskør - blev sigtet efter Søloven, da der ikke havde været redningsveste nok til alle ombord.

 

VORDINGBORG: 33-årig mand sigtet for vold

En 70-årig mand blev natten til mandag overfaldet og slået adskillige gange i ansigtet og på kroppen på en adresse i Vordingborg. En 33-årig mand blev senere på natten anholdt og sigtet for vold. Den 70-årige måtte på sygehuset til behandling for sine skader.

 

RØDBYHAVN: Skunk i bagagen

Toldstyrelsen tjekkede mandag klokken 9.47 en taxa, der kom i land fra færgen i Rødbyhavn. En 27-årig udenlandsk kvinde var passager i vognen, og det viste sig, at hun i sin bagage havde pakket en joint og en pose med 54 g skunk. Kvinden blev anholdt klokken 10.31 og sigtet for salg af stoffer, og hun blev afhørt ved hjælp af en tolk. Den 27-årige fik en bøde på 5.000 kroner og et forbud mod at rejse ind i Danmark de næste to år, og mandag eftermiddag blev hun sendt retur til Tyskland med færgen.

 

KORSØR: Bakkede på Storebæltsbroen

Politiet fik mandag klokken 16.18 en anmeldelse om, at bil bakkede i nødsporet på Storebæltsbroen. Det var en Citroën, og føreren var en 44-årig udenlandsk mand. Bilisten blev standset i sit farefulde forehavende og fulgt til betalingsanlægget. Han blev samtidig sigtet for at køre i nødsporet, og det giver et klip i kørekortet.

 

NAKSKOV: To standset på hurtigtgående knallerter

Færdselspolitiet standsede mandag eftermiddag to knallertkørere ved Nakskov. Den første var en 32-årig mand fra Horslunde, der kom kørende ad Nordlundevej klokken 17.05. Hans knallert blev tjekket på politiets rullefelt, og det viste sig, at den kunne køre noget hurtigere end tilladt. Den næste blev standset samme sted klokken 17.10. Det var en 69-årig mand fra Nakskov, og hans knallert blev målt til også at kunne køre noget hurtigere end tilladt.

Begge knallertkørere blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

 

 

 

INDBRUD

 

Politiet har hen over pinsen modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Haslev Freerslevvej Hus Fredag kl. 15.29 Intet stjålet
Rødby Nakskov Landevej Landejendom Mandag kl. 02.30 – 03.00 Havetraktor, en trailer, el-værktøj og en arbejdslampe
Sakskøbing Engestoftevej Hus Lørdag kl. 16.00 – søndag kl. 00.05 Kontanter
Tureby Vestervangen Hus Mandag kl. 02.15 2 stole

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

 

I pinsedagene har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Hele Sjælland   Fredag kl. 15.30 – 22.00 25 køretøjer standset og kontrolleret,, 13 sigtelser, herunder 3 hastighedsovertrædelse - 1 med klip, 2 kørsel uden førerret, 1 ansvarsforsikring ej tegnet på MC, 2 for ej medbragt kørekort, 1 for mangelfuld lygteføring, 1 for håndholdt mobil, 1 kørsel frem for rødt lys samt 2 for ej at have anvendt sele.
Nakskov Nybrogade Mandag kl. 16.15 – 19.15 Målrettet færdselskontrol af små knallerter – 2 hastighed over 43 km/t, 1 kørte uden hjelm, 1 kørte uden forsikring, 1 sigtet for spirituskørsel, 1 sigtet for kørsel uden førerret og 1 for at overlade knallerten.
Nakskov Nybrogade Fredag kl. 13.30 – 18.40 33 rapporter fordelt på: 2 spirituskørsel på lille knallert, 1 spirituskørsel, 1 brugstyveri, 1 kørsel uden kørekort, 1 kørte knallert uden hjelm, 5 kørte knallert uden forsikring, 2 knallert hastighed, 2 knallert overladelse, 2 knallerter ikke efterkommet anvisninger fra politiet,  1 frakendt førerretten,  2 registreringsbekendtgørelse, 4 overholdt ikke fuld stop, 3 kørte uden brug af seler, kørsel uden kørekort, 17 årig uden ledsager, 2 sigtet for fejl og mangler, 1 havde ikke medbragt kørekort og 1 sigtet for ulovlig overhaling.
Nykøbing Falster - Fredag kl. 11.00 – 13.30 2 sigtelser for registreringsbekendtgørelsen, 2 seler og hastighed på lille knallert
Nykøbing Falster Gaabensevej Lørdag kl. 14.40 – 15.25 94 køretøjer kontrolleret , hvoraf 1 blev sigtet for manglende sele.
Nørre-Alslev   Mandag kl. 11.50 – 13.30 2 sigtelser vedrørende manglende trekant ved langsomt kørende vogntog og en vedrørende kørsel uden førerret.
Stensved Møllevej Mandag kl. 14.30 – 15.30 2 sigtelser vedrørende hastighed til klip, og en hastighed til bøde.
Vordingborg   Lørdag kl. 16.00 – 17.30 3 køretøjer standset. 1 fører af personbil var påvirket af euforiserende stoffer, frakendt kørekortet og i besiddelse af 1 gram hash. 1 blev sigtet for at have overladt føringen af personbil til en person uden førerret. 1 kørte mere end 30% for hurtigt på motorvejen i personbil. 5 sigtelser i alt.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

 

Politiet har i den forgangne weekend haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Køgevej Mandag kl. 10.56 – 13.26 ATK 405 28 60 km/t 96 km/t 3 klip
Haslev Ringstedvej Lørdag kl. 11.48 – 16.50 ATK 767 45 80 km/t 128 km/t 5 klip
Haslev Vordingborgvej Fredag kl. 13.56 – 16.00 ATK 598 8 80 km/t 109 km/t Et klip
Karise Præstemarksvej Søndag kl. 11.13 – 13.38 ATK 229 11 60 km/t 80 km/t -
Karise Køgevej Søndag kl. 14.13 – 16.45 ATK 301 18 60 km/t 96 km/t 3 klip
Karise Køgevej Fredag kl. 16.44 – 19.45 ATK 304 58 50 km/t 76 km/t 2 klip
Korsør Vestmotorvejen Fredag kl. 05.28 – 11.30 ATK 4213 309 90 km/t 175 km/t 39 klip og 3 betinget frakendelse
Korsør Storebæltsbroerne Lørdag kl. 13.10 – 19.10 ATK 3674 129 110 km/t 172 km/t 3 klip og 1 betinget frakendelse
Korsør Storebæltsbroerne Søndag kl. 13.20 – 19.15 ATK 5226 180 110 km/t 145 km/t  
Nakskov Maglehøjvej Mandag kl. 10.33 – 17.00 ATK 373 46 60 km/t 102 km/t 7 klip og 1 betinget frakendelse
Tappernøje Strandvejen Mandag kl. 14.37 – 20.14 ATK 213 9 50 km/t 67 km/t -
Tappernøje Strandvejen Mandag klokken 14.37-20.14 ATK – bestilt færdselskontrol 590 76 50 km/t 95 km/t Ni klip og to betingede frakendelser
Tureby Vordingborgvej Mandag kl. 14.00 – 16.40 ATK 298 13 70 km/t 97 km/t 1 klip

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

 

I den seneste weekend har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Bandholm Skibevej Fredag kl. 20.55 28-årig mand fra Herlev Spirituskørsel
Borre Klintholm Havnevej Lørdag kl. 16.00 53-årig mand fra Borre Spirituskørsel på knallert
Haslev Skolegade Lørdag kl. 17.45 43-årig mand fra Haslev Spirituskørsel på knallert
Haslev Lysholm Alle Søndag kl. 20.25 – 20.32 56-årig mand fra Haslev Spirituskørsel
Holeby Nystedvej Fredag kl. 13.30 19-årig mand fra Holeby Narkokørsel
Korsør Storebæltsvej Søndag kl. 21.05 60-årig mand fra Korsør Spirituskørsel
Maribo Østervang Søndag kl. 02.17 21-årig mand fra Rødby Spirituskørsel
Nakskov Svingelsvej Fredag kl. 16.00 51-årig mand fra Nakskov Spirituskørsel
Nykøbing Falster Havnepladsen Lørdag kl. 02.23 50-årig mand fra Nykøbing Falster Narkokørsel
Næstved Trompetvej Fredag kl. 18.07 47-årig mand fra Karise Spirituskørsel
Næstved Ringstedgade Søndag kl. 01.55 22-årig mand fra Fuglebjerg Narkokørsel
Rødby Sædingevej Mandag kl. 18.30 21-årig mand fra Rødby Narkokørsel
Rødby Havnevej Fredag kl. 14.59 55-årig mand fra Rødby Spirituskørsel på knallert
Vordingborg Mølleparken Lørdag kl. 16.55 28-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel
Vordingborg Mønsvej Lørdag kl. 01.36 18-årig kvinde fra Vordingborg Spirituskørsel

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi