Vordingborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
MARIELYST 17-årig sigtet for overtrædelse af våbenloven
En ung mand, som var psykisk ude af balance, havde taget en kniv og økse med i Netto i sommerhusområdet Marielyst, fredag 16.35. Det gjorde selvsagt de andre kunder og ansatte i butikken noget utrygge – også fordi den unge mand havde malet sig i ansigtet. Da patruljen mødte den unge mand, blev han sigtet for overtrædelse af våbenloven, kniv og økse blev inddraget og den unge mand blev kørt hjem til sin far.
SLAGELSE: Kørte bil i påvirket tilstand – ville gemme sig i varehus
En 40-årig mand fra Slagelse kørte fredag klokken 19.05 i bil på Idagårdsvej i Slagelse, da han mødte politiet. Os ville den 40-årige ikke tale med, så han parkerede hurtigt sin bil og løb ind i et nærliggende varehus, hvor han forsøgte at skjule sig. Det lykkedes ikke og da manden blev anholdt havde han smidt en kniv fra sig inde i butikken, så han blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Da den 40-åriges bil blev ransaget fandt politiet yderligere en kniv, samt en mængde amfetamin, og derfor blev han sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. En narkometertest viste at han også havde både amfetamin og metamfetamin i blodet, og derfor blev han sigtet for at køre bil i påvirket tilstand – og uden kørekort.
NÆSTVED: Røveri mod 34-årig, der havde hævet penge
En 34-årig mand blev udsat for knivrøveri af tre mænd, umiddelbart efter han havde hævet 600 kroner i en hæveautomat. Røveriet skete på hjørnet af Karrebækvej og Slagelsevej, klokken 23.45, fredag aften. Gerningsmændene beskrives som tre mænd i alderen 20-30 år, 180-185 centimeter høje, mørke i huden, iført mørkt tøj, huer og blå mundbind. Hvis du har oplysninger i sagen, så kontakt politiet på telefon 114
Sagsnr. 1900763190001121
NÆSTVED: Hashhandler taget på cykel
En 38-årig mand fra Næstved blev fredag klokken 18.54 standset af politiets patrulje på Hvedevænget i nærheden af Ellebækskolen i Næstved. Det viste sig, at han havde 15 klumper hash på sig. Manden blev derfor sigtet for at have til hensigt at sælge hashen. Den 38-årige nægter sigtelsen. På den sigtedes bopæl fandt politiet senere ulovligt fyrværkeri, metadonpiller og et brev med hasholie. Det blev alt sammen beslaglagt og den 38-årige blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
STEGE: Ung mand måtte hvile ud på politistation
Lørdag morgen klokken 6.43 måtte politiet køre ud til en adresse i Stege, hvor en mand opførte sig meget opfarende, aggressiv og højrøstet – og ville hele tiden i slåskamp. Da patruljen kom frem traf de en 18-årig mand fra lokalområdet, som virkede noget påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer. Han ville ikke lytte til politifolkene og råbte i stedet skældsord efter dem. Da han ikke var til at tale til fornuft og i øvrigt ikke virkede til at kunne tage vare på sig selv, blev han anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen og taget med på politistationen, hvor han hvilede ud nogle timer.
NYKØBING F.: Vagt blev truet på livet i byggemarked
I forbindelse med et forsøg på at få nogle kunder i et byggemarked på Energivej i Nykøbing F. til at efterkomme reglerne om COVID-19 lørdag klokken 10.35 eskalerede situationen, og det endte med, at en af mændene truede byggemarkeds-vagten på livet. Politiet blev tilkaldt, og en 29-årig mand med ukendt adresse blev sigtet for trusler på livet, mens han kammerat – en 30-årig mand med ukendt adresse – blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
RØDBY: 66-årig sigtet for menneskesmugling
Politiets udlændingekontrolafdeling traf lørdag klokken 9.00 en 66-årig udenlands mand i en bil i indrejsefeltet i Rødbyhavn, da han var kommet med færgen fra Tyskland. I bilen sad to udenlandske kvinder uden gyldig rejselegitimation, og derfor blev den 66-årige anholdt og sigtet for menneskesmugling. De to kvinder blev også anholdt og sigtet efter udlændingeloven. Den 66-årige blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.
SLAGELSE: Vanvidsbilisme og betingede frakendelser
Politiet havde lørdag flere kontroller af færdslen i Slagelse. På Kalundborgvej mellem klokken 21.09 og 22.52 målte færdselsbetjentene fem ud af 37 til at køre for hurtigt i en 50 km/t-zone. Den ene blev målt til at køre 108 km/t og kvalificerer sig dermed til prædikatet vanvidsbilist. Hans bil blev beslaglagt på stedet, og hans førerret blev inddraget med øjeblikkelig varsel. Desuden blev han sigtet for narkokørsel. Mellem klokken 20.00 og 22.55 holdt betjentene øje med trafikken på Trafikcenter Alle. Her blev 20 sigtet for fejl ved lygterne, to for ikke at rette sig efter en færdselstavle, en for at lave unødig støj og røg, og fire blev sigtet for andre fejl og mangler ved køretøjerne. Tre biler blev indkaldt til kontrolsyn. Endelig blev farten målt på Vestmotorvejen mellem klokken 16.42 og 22.15, og her overtrådte hele otte trafikanter hastighedsbegrænsningen på 130 km/t med så meget, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet.
SORØ: Kvik borger standsede spiritusbilist
En 57-årig mand fra Sorø er sigtet for spirituskørsel, takket være en årvågen borger, der greb ind, da han kørte efter en bil, der først slingrede og så kørte galt i en rundkørsel på Knudstrupvej, søndag klokken 11.31. Borgeren vurderede at manden var spirituspåvirket, så han tog mandens nøgle og sammen ventede de to på politiet. Mandens promille viste sig ganske rigtigt at være væsentligt over det tilladte.
KARISE: Magnetfisker fandt håndgranat i Tryggevælde å
En mand, der søndag klokken 13.17 fiskede med magnet i Tryggevælde å, fik noget tungere bid, end han havde regnet med: En håndgranat. Forsvarets bomberyddere blev tilkaldt og de sprang håndgranaten på stedet.
DIANALUND: 4-årig gemte sig – lidt for godt
Politiet blev tilkaldt til Dianalund, søndag klokken 17.21, fordi en fire-årig dreng var løbet hjemmefra. Der blev sat en eftersøgning af den lille dreng i værk, men den blev heldigvis hurtigt afblæst igen. Det viste sig nemlig at den lille purk havde gemt sig i bagagerummet på sin fars bil, mens han kørte rundt og ledte efter ham.
NAKSKOV: Bil beslaglagt
Tredje gang faldt hammeren, da en 43-årig mand igen blev stoppet i sin bil på Danagade, søndag klokken 20.54. Manden har ikke noget kørekort, og da det var tredje gang, han blev standset i frakendelsestiden blev bilen derfor beslaglagt med henblik på konfiskation
KORSØR: 85-årig spøgelsesbilist
En 85-årig kvinde blev mandag morgen klokken 01.55 anholdt og sigtet for at hun havde kørt med færdselsretningen på motorvejen mellem Korsør og Slagelse, hen over en strækning på 11 kilometer. Undervejs måtte en modkørende bil undvige for ikke at blive påkørt.
INDBRUD
Politiet har i pinsen modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Boeslunde | Kærebjergvej | Hus | Søndag klokken 12.30-14.30 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Næstved | Halfdan Rasmussens Vej | Hus | Torsdag klokken 13.30 – søndag klokken 9.00 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Næstved | Halfdan Rasmussens Vej | Hus | Fredag klokken 12.00 – mandag klokken 13.10 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Næstved | Lupinvej | Lejlighed | Søndag klokken 15.00 – mandag klokken 10.00 | To malerier |
Sakskøbing | Nørregårdsvej, Slemminge | Hus | Mandag klokken 16.49 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Skælskør | Tystoftehusevej | Hus | Fredfag klokken 10.00 – mandag klokken 12.40 | En salonriffel, fire jagtgeværer og ammunition |
Slagelse | Flakkebjerg Birkevej | Hus | Fredag klokken 13.00 – mandag klokken 11.50 | Smykker og kontanter |
Slagelse | Hashøjvej | Hus | Fredag klokken 23.45 | En sortmalet soundbox |
Vordingborg | Næstvedvej | Hus | Søndag klokken 15.35 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i pinsen haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Dianalund | Sorøvej | Fredag klokken 15.38-21.30 | ATK | 783 | 10 | 80 km/t | 132 km/t | Et klip |
Faxe | Køgevej | Mandag klokken 18.27-19.57 | ATK | 116 | 18 | 60 km/t | 94 km/t | Fire klip |
Faxe | Lindersvoldvej | Mandag klokken 14.57-15.57 | ATK – bestilt færdselskontrol | 27 | 1 | 50 km/t | 60 km/t | - |
Karise | Præstemarksvej | Mandag klokken 16.43-17.52 | ATK – bestilt færdselskontrol | 61 | 4 | 50 km/t | 69 km/t | Et klip |
Korsør | Vestmotorvejen | Søndag klokken 13.53-19.30 | ATK | 5515 | 223 | 110 km/t | 173 km/t | Fire klip og to betingede frakendelser |
Korsør | Vestmotorvejen | Mandag klokken 10.26-16.30 | ATK | 7228 | 340 | 90 km/t | 137 km/t | To klip |
Nykøbing | Gedservej | Fredag klokken 7.49-9.49 | ATK – bestilt færdselskontrol | 143 | 3 | 40 km/t | 50 km/t | - |
Nykøbing | Prinsholmvej | Fredag klokken 10.16-12.46 | ATK – bestilt færdselskontrol | 780 | 2 | 60 km/t | 74 km/t | - |
Nørre Alslev | Nykøbingvej | Mandag klokken 14.06-16.36 | ATK – bestilt færdselskontrol | 269 | 74 | 50 km/t | 78 km/t | Fem klip |
Slagelse | Vestmotorvejen | Lørdag klokken 16.42-22.15 | ATK | 4283 | 99 | 130 km/t | 187 km/t | Otte betingede frakendelser |
Sorø | Vestmotorvejen | Fredag klokken 13.15-19.08 | ATK | 10397 | 46 | 130 km/t | 197 km/t | Tre klip |
Sorø | Vestmotorvejen | Mandag klokken 13.52-19.30 | ATK | 6044 | 44 | 130 km/t | 169 km/t | En betinget frakendelse |
Stubbekøbing | Stubbekøbingvej | Mandag klokken 11.33-13.33 | ATK – bestilt færdselskontrol | 276 | 2 | 60 km/t | 75 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I pinsen har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Faxe Kommune | - | Fredag klokken 22.30-3.30 | Ingen sager |
Guldborgsund | - | Søndag klokken 18.00-23.00 | En blev sigtet for narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden, to blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, en blev sigtet for ikke at have overladt sin bil til en person, der ikke har kørekort. Tre blev sigtet for at køre på ulovlige knallerter. |
Næstved | Havnegade | Fredag klokken 22.00-22.19 | Ingen sager |
Næstved | Havnegade | Søndag klokken 22.27-22.50 | En enkelt blev målt til at køre 77 km/t i en 50 km/t-zone. Det giver et klip i kørekortet |
Skælskør | Sorø Landevej | Søndag klokken 19.20-20.27 | To blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet. Hastighedsbegrænsningen er 83 km/t, og den højeste hastighed, der blev målt, er 83 km/t |
Slagelse | Kalundborgvej | Lørdag klokken 21.09-22.52 | Fem ud af 37 kørte for hurtigt i en 50 km/t-zone. Den ene blev målt til at køre 108 km/t og kvalificerer sig dermed til prædikatet vanvidsbilist. Hans bil blev beslaglagt på stedet, og hans førerret blev inddraget med øjeblikkelig varsel. Desuden blev han sigtet for narkokørsel |
Slagelse | Skælskør Landevej | Lørdag klokken 18.55-19.18 | To blev standset og sigtet for at køre for hurtigt i en 70 km/t-zone. Den ene blev målt til at køre 106 km/t |
Slagelse | Trafikcenter Alle | Lørdag klokken 20.00-22.55 | 20 blev sigtet for fejl ved lygterne, to for ikke at rette sig efter en færdselstavle, en for at lave unødig støj og røg og fire blev sigtet for andre fejl og mangler ved køretøjerne. Tre biler blev indkaldt til kontrolsyn |
Stege | Klintevej | Mandag klokken 14.09-14.54 | Tre køretøjer blev standset og kontrolleret: To blev sigtet for at køre for hurtigt. En lastbilchauffør blev sigtet for at køre 95 km/t, hvor man højst må køre 50 km/t, og det giver et klip i kørekortet |
Vordingborg | - | Søndag klokken 16.00-22.00 | En blev sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, en for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, en blev sigtet for ikke at have spændt sit barn korrekt fast, en for at køre på en ulovlig knallert (som blev konfiskeret) |
Vordingborg | Københavnsvej | Fredag klokken 18.00-22.00 | Fire blev målt til at køre for hurtigt. Hastighedsbegrænsningen er 50 km/t, og den højeste hastighed blev målt til 74 km/t |
Vordingborg | Københavnsvej | Fredag klokken 19.00-19.34 | En enkelt bilist blev standset og sigtet for at køre så hurtigt, at det giver en betinget frakendelse af kørekortet |
Vordingborg | Næstvedvej | Fredag klokken 19.50-21.07 | Seks køretøjer blev standset og kontrolleret: Fem blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, mens en blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I pinsen har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Bogø By | Grønsundsvej | Søndag klokken 18.59 | 38-årig mand fra Stege | Narkokørsel |
Eskilstrup | Sydmotorvejen ved Ønslev | Søndag klokken 22.15 | 37-årig mand fra Rødby | Narkokørsel |
Haslev | Stationspladsen | Mandag klokken 19.34 | 43-årig mand fra Herfølge | Narkokørsel. Der blev fundet en springkniv og lidt amfetamin, og derfor blev den 43-årige sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer |
Rødby | Østre Alle | Tirsdag klokken 1.44 | 24-årig mand fra Rødby | Spiritus- og narkokørsel, kørsel uden førerret, og bilejeren blev sigtet for at overlade sin bil til en person, der ikke lovligt kunne køre den |
Rødbyhavn | Indrejsefeltet | Mandag klokken 4.05 | 36-årig mand fra Odense | Narkokørsel |
Slagelse | Idagårdsvej | Fredag klokken 19.05 | 40-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |
Slagelse | Kalundborgvej | Lørdag klokken 22.22. | 28-årig mand uden fast bopæl | Narkokørsel |
Vordingborg | Falunvej | Mandag klokken 10.20 | 45-årig mand fra Vordingborg | Spirituskørsel |
Vordingborg | Marienbergvej | Mandag klokken 17.30 | 30-årig mand fra Vordingborg | Narkokørsel |