BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
F-ACT-team DP Næstved–Vordingborg søger en sygeplejerske, 37 timer ugentligt i dagvagt.
Arbejdssted F-ACT-team, Distriktspsykiatrien i Vordingborg
F-ACT-team Distriktspsykiatrien i Vordingborg udgøres af en meget erfaren gruppe medarbejdere bestående af 5 sygeplejersker, 1 ergoterapeut, 1 socialrådgiver, 1 lægesekretær, 1 kontorassistent, 1 overlæge og 1 oversygeplejerske. Udredning varetages af Psykiatrien Syds psykologer, hvor der er ansat, er en koordinerende psykolog, som overlægen henviser til. Udover den faste overlæge, har vi desuden ofte tilknyttet 1 psykiatrisk hoveduddanelseslæge. Vi er uddannelsessted for sygeplejersker og læger. Vi har samlet case load på ca. 180 patienter.
Distriktspsykiatrien varetager ambulant behandling og udredning af patienter over 18 år. Vi behandler patienter med skizofreni og andre psykoselidelser, tilbagevendende depressioner, svære personlighedsforstyrrelser, patienter med dobbeltdiagnoser IDD og patienter med dom til behandling.
Vi arbejder med F-ACT som metode, med en recovery orienteret tilgang og tilfredse patienter og pårørende. Vi arbejder i et tæt samarbejde med sengeafsnittene, som befinder sig på samme matrikel, så vi kan sikre kvaliteten i behandlingen, og sikre overgangen i behandlingsforløbene, bl.a. med daglige konferencer mellem sengeafsnit og ambulatorier.
Vi arbejder med selvstyring og selvledelse, har samtidig kollegial sparring i hverdagen. Vi er en dynamisk og engageret personalegruppe. Der har fokus på et givende og fremmende arbejdsmiljø, hvor der er balance imellem arbejdsliv og privatliv. Er fælles om opgaven og alle patienter ses af både læge og klinisk kontaktperson så tidligt som muligt, som regel ved for visitationen. Vi har et tæt samarbejde med egen læge, hjemmesygeplejersker, Center For Rusmidler, Kriminalforsorgen, Headspace, PSP og øvrige kommunale myndigheder, samt pårørende. Vores optageområde er Vordingborg kommune, og vi tager jævnligt på hjemmebesøg. Der vil kunne bookes tjenestebil. Vi arbejder målrettet med videokonsultationer, som sikrer en større fleksibilitet i behandlingsforløbet. Hvor supervision, trivsel og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt.
Vi søger en engageret sygeplejerske, der kan arbejde målrettet og selvstændigt. En sygeplejerske der har lyst til og interesse i at arbejde med henviste patienter med længerevarende psykiske lidelser. Med fokus på inddragelse af patienten og dennes pårørende. En sygeplejerske der kan bidrage til at skabe en attraktiv arbejdsplads i udvikling. Har mod på at varetage funktion som klinisk kontaktperson i F-ACT for ca. 30 patienter. Bidrager til at være opsøgende i patientens nærmiljø og kan spille en aktiv rolle i at styrke båndet mellem ambulatoriet og sengeafsnittene samt med øvrige tværsektorielle samarbejdspartnere. En sygeplejerske der kan samarbejde og indgå i et tværfagligt team, besidde og bevare overblikket samt være fleksibel og er forandringsparat.
F-ACT : Flexible Assertive Community Treatment
F-ACT-team – fleksibel- udgående og opsøgende psykiatrisk behandling. Helt kort fortalt går F-ACT modellen ud på, at yde behandling til mennesker med alvorlige sindslidelser i deres lokalsamfund. Behandlingsindsatsen tilpasses fleksibelt efter patientens behov. Det sker på baggrund af løbende kontakt til patienten. Der tilbydes intensiv behandling i perioder, hvor der er brug for det, og nedjusteres til individuel tilpasset standardbehandling, når patienten har det bedre igen. Målet er, at alle patienter får den rette behandling – og at behandlingen kan være intensiv i de faser, hvor der er behov for det. Et integreret team er ansvarlig for samtlige opgaver.
Du er meget velkommen, til at ringe og høre nærmere om stillingen hos Oversygeplejerske Anne Birgitte Kaufmann Olsen
Telefon: 24 76 38 75
Der kan indhentes stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen.
Indhentelse af referencer og straffeattest indgår som en fast procedure i forbindelse med besættelse af stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst, samt efter aftale om lokal løndannelse.
Straffeattest: I forbindelse med ansættelsen skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes en offentlig straffeattest.
Ugentlig arbejdstid: 37 timer.
Ansættelsesstart: 1. december 2024.
Ansøgningsfrist: 15. oktober 2024.
I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.
PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien_Syd.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110717