Teamleder til nyt ledelsesteam på Plejecenter Vintersbølle

dato

Har du lyst til at bruge dine kompetencer indenfor ledelse og udvikling, så er du måske lige den kollega, vi mangler.

På grund af en stor organisationsændring, vil du indgå i et ”ungt” ledelsesteam, bestående af en plejecenterleder og 2 teamledere, som sammen skal tilrettelægge, hvordan vi vil fordele ledelsesopgaverne på plejecenteret fremover.

Plejecenteret har i alt 80 plejeboliger, fordelt på ”Æblehaven” med 50 boliger for det almindelige ældre klientel, og ”Team 4-6” med 30 boliger, heraf 2 aflastningsboliger til midlertidige ophold, hvor målgruppen er borgere, som har forskellige psykiske eller sociale udfordringer.

Vi er ca. 80 medarbejdere fordelt mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, husassistenter, ufaglærte og elever.

Vi dækker hele døgnet på centeret.

For stillingen gælder:
Som Teamleder har du et medansvar i den daglige drift ift. borgere og medarbejdere i hele centeret, og et særligt ansvar i forhold til det ansvarsområde som du vil blive teamleder for.

Du skal have lyst til at indgå i et ledelsesteam, som vil være forholdsvis nyt på plejecenter Vintersbølle, og derfor ikke har nogen lang fælles ledelseskultur i bagagen.

Du skal være en tydelig rollemodel for at sikre sparring og udvikling i din medarbejdergruppe uanset vagtlag og funktion.

Du skal medvirke til at sikre driften, sikre en høj kvalitet af de leverede ydelser hos beboerne og samtidig have fokus på trivslen hos både beboerne og personalet. Alt sammen med udgangspunkt i at sikre at vi arbejder ud fra ældrelovens forskrifter.

Du skal have øje for udviklingsbehov og i samarbejde med ledelsesteamet sikre den fortsatte udvikling af centeret.

Stillingen er uden højeste tjenestetid, men i gennemsnit 37 timer om ugen.

OBS! For uddybelse af stillingen: se vedhæftede stillingsbeskrivelse HER

Om dig:

  • Du har relevant sundhedsfaglig uddannelse.
  • Du har kendskab til omsorgs-, sundheds- og ældreområdet.
  • Du har lederuddannelse på minimum diplomniveau, eller er villig til at tage lederuddannelse.
  • Du har sat dig ind i ældreloven, og de forskrifter der er for vores arbejde.
  • Du har en klar fordel, hvis du har noget erfaring fra psykiatri eller socialpsykiatri.
  • Du har erfaring med håndtering af sygefravær, afvikling af MUS-, GRUS- og trivselssamtaler.
  • Du er vedholdende, du har gode samarbejdsevner, du kan sætte en retning og har modet til at gå forrest.
  • Du er i din tilgang anerkendende, tillidsskabende og har en dialog baseret tilgang til samarbejdet med beboere, pårørende, personale og øvrige samarbejdspartnere.
  • Du har erfaring som f.eks. sygeplejerske fra primærsektoren.

Vi kan tilbyde:
  • Et spændende og ansvarsfuldt job med mulighed for stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsdagen.
  • En positiv, anerkendende og uformel omgangstone.
  • Udfordrende, udviklende og spændende opgaver.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling både gennem opgaver, netværk og efteruddannelse.
  • Et uformelt arbejdsmiljø i et plejecenter, hvor vi hele tiden arbejder udviklingsorienteret.

Om os:
Plejecentret ligger i naturskønne omgivelser på Sydsjælland rummer 80 beboere. To af plejecentrets boliger er aflastningsboliger til midlertidige ophold.

Her kan du læse mere om plejecentrene og distrikterne i Vordingborg Kommune: Plejecentre i Vordingborg Kommune | Vordingborg Kommune

Her kan du finde oplysninger om Distrikt Vintersbølle: Plejehjemsoversigten

Vi arbejder ud fra Vordingborg Kommunes værdier som er: Dialog, udvikling og synlighed.

Ansøgningsfrist søndag 22. februar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 25.2.2026. der kan evt. komme en 2. samtale.

Ansættelse pr. 1. april 2026
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

For yderligere informationer
Kontakt distriktsleder Gitte Wennicke på tlf. 21 53 80 11 for supplerende oplysninger.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, ser vi meget frem til din ansøgning.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vintersbølle Ledelse, Vintersbølle Strand, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d4e6b731-2661-480b-ae16-eef2075018b5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet