BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en teamleder til en nyoprettet stilling i Psykiatriens Teknisk afdeling i Vordingborg.
Driftsafdelingen i Psykiatrien består af Teknisk afdeling, Sikkerhed og Drift samt Serviceafdeling. Vi har afdelinger i Slagelse, Vordingborg samt Roskilde og beskæftiger ca. 200 medarbejdere inden for håndværk, rengøring og sikkerhedsarbejde samt administration.
Som teknisk teamleder referer du til Driftschefen og Souschefen, og du kommer til at indgå i et team på tre tekniske teamledere, hvoraf den ene også er teamleder for afdelingen for Sikkerhed og Drift.
Vi tilbyder en stilling i Psykiatrien Syd, Vordingborg (Oringe), hvor teknisk afdeling tæller ni medarbejdere på en arbejdsplads, der er i udvikling, hvor stemningen er uformel, og hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Der må forventes enkelte arbejdsdage i afdelingerne i Roskilde og Slagelse, samt kørsel til Psykiatriens øvrige klinikker, hvorfor det er en forudsætning, at du har kørekort.
Det forventes, at du selv deltager i det praktiske arbejde som medarbejdende teamleder, hvor fordelingen mellem administrativt og praktisk arbejde er ca. 50/50.
Som teknisk teamleder er du ansvarlig for at:
- Kulturen i Teknisk afdeling afspejler, at afdelingen er en serviceenhed der skal understøtte sygehusets drift.
- Sikre et stærkt og kontinuerligt samarbejde med lokal serviceleder samt ledelsen af den kliniske afdeling.
- Sikre den bedst mulige ressourcestyring via koordinering af arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse.
- Føre tilsyn af arbejdets udførelse og have daglig kontakt med Psykiatriens eksterne samarbejdspartnere samt med internt personale på de kliniske afdelinger.
- Indhente tilbud ved ombygninger med fokus på, at der ofte arbejdes i afdelinger, der er i drift og hvor patienter ikke kan flyttes.
- Planlægge, afholde samt følge op på MUS med egne ni medarbejdere.
- Indgå i vagtturnus, da Psykiatrien er bemandet 24/7, herunder udkald ved fx. hærværk, forsynings- eller andet utilsigtet svigt.
- Sikre de nødvendige procedurer, instrukser, autorisationer mv. med henblik på et forsvarligt og sikkert arbejdsmiljø.
- Planlægge og gennemføre vedligeholdelsesopgaver på Psykiatriens bygninger og faciliteter.
- Varetage konsulent- og rådgivningsopgaver til de psykiatriske klinikker, der er beliggende på eksterne lejemål.
- Samarbejde på tværs med de andre ledere i Driftsafdelingen ift. sparring, ferieafløsning, ressourcefordeling, arbejdsmiljø mv.
Vi forstiller os, at du har:
- Håndværksmæssig baggrund som fx. elektriker, smed, ejendomsservicetekniker eller lign. suppleret med relevante tekniske efteruddannelser.
- Flere års ledelseserfaring.
- Evnen til at udøve ledelse baseret på ansvar, tillid og medinddragelse.
- Bibeholde et arbejdsmiljø med plads til faglig og personlig udvikling.
- Gode samarbejdsevner og tager ansvar samt viser initiativ.
- Erfaring med projektstyring, herunder indhentning af tilbud, koordinering og opfølgning på ombygninger, samt overholdelse af budgetter.
Herudover er det en fordel, at du har kendskab til:
- Bygningsautomatik, herunder CTS overvågning, lysstyring og lign.
- Energistyring/optimering.
- El-anlæg inkl. UPS og nødgenerator.
- Brandsikring/ABA anlæg.
- Div. anlæg af teknisk karakter som ventilation, køl og varme, indeklima.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende udvidet straffeattest som indhentes ifm. ansættelsen.
Ansøgningsfrist: 22. januar 2024
Ansættelsessamtaler: Afholdes 25. januar 2024
Ansættelsens startdato: 1. marts 2024
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du indhente yderligere oplysninger ved:
Souschef: Charlotta Værnstrøm
Telefon: 29 17 57 47
eller
Driftschef: Peter B Christiansen
Telefon: 93 57 64 18
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969075