Torsdag eftermiddag blev to drenge på 16 og 17 år anholdt i Nyråd, lige uden for Vordingborg. Drengene blev standset i en bil, der tidligere på dagen var blevet stjålet i Bogense. Begge drenge er fra Fyn.
Anholdelsen fandt sted klokken 17.25, og begge drenge blev sigtet for tyveriet. Den 16-årige dreng, som havde kørt bilen, blev yderligere sigtet for kørsel i påvirket tilstand samt kørsel uden førerret, da han virkede påvirket.
Efter afhøring blev de to anholdte drenge løsladt igen.