Udadreagerende mand fra Haslev anholdt i Vordingborg

dato

Nytårsmorgen modtog politiet en anmeldelse om en højtråbende og udadreagerende mand, der gik i Elmealle i Vordingborg. Manden, der viste sig at være 19 år og fra Haslev, virkede temmelig fuld.

Betjentene anholdt den 19-årige klokken 5.50 for at få ro på stedet. Under anholdelsen sparkede han en betjent over knæet, brugte en stribe skældsord mod betjentene og gjorde modstand mod at blive anholdt. Som følge heraf blev han sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet, fornærmelig tiltale og vold mod politiet.

Den 19-årige blev taget med til politistationen i Næstved og blev løsladt igen klokken 12.56.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi