Uddannelsesvejleder til unge med særlige behov i Ungecenter Vordingborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at styrke og udvikle arbejdet med unge med særlige behov?

Stillingen indeholder uddannelsesvejledning af unge fra 8.klasse til 24 år, der er udfordrede i forhold til uddannelse, herunder målgruppevurdering og indstilling til den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), vejledning på intern skole på opholdssted, vejledning og sparring i forhold til inkluderede elever, REHA m.m.

Du vil blive forankret i Ungecenter Vordingborg med 45 ansatte, som er en tværfaglig enhed med ansvar for alle unge fra 15-29 år. Her er ressourcer og kompetencer samlet på tværs af de forvaltninger og fagligheder, der arbejder med de unge. Ungecenteret skaber en unik mulighed for at koordinere indsatser og sikre den bedst mulige understøttelse af de unges vej. Vejlederteamet består af 10 vejledere, hvoraf I bliver to-tre, der har øget fokus på unge med særlige behov.

Vi lægger vægt på, at:

  • Du har et indgående kendskab til uddannelsessystemet, og de specialiserede uddannelsestilbud herunder STU og har erfaring med målgruppen.
  • Du har erfaring med at arbejde med unge i specialklasser, på intern skole, på opholdssted/dagtilbudsskole eller lignende samt samarbejdspartnere - pædagoger, lærere, skoleledelser osv. i de specialiserede skoletilbud og de specialiserede uddannelsesinstitutioner.
  • Du har en nærværende, nysgerrig og inddragende tilgang til samarbejde med udfordrede unge, deres forældre samt relevante interne/eksterne interessenter.
  • Det falder dig naturligt at koordinere arbejdet med sagsbehandlere i socialforvaltningen, psykiatri og handicap, jobcenter m.m. - både internt i Vordingborg Kommune og i betalingskommuner landet over.
  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at prioritere, planlægge og strukturere dit arbejde med forskelligartede opgaver med mange deadlines i en til tider travl hverdag.
  • Du er skriftligt stærk og god til at læse og anvender statusrapporter, tests, PPV, ol. i udarbejdelsen af STU-indstillinger, uddannelsesplaner, målgruppevurderinger m.m.
  • Du har erfaring med uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, herunder vejledning inden for det specialiserede område.
  • Du har lyst til at arbejde med vejledning baseret på karrierelæringsprincipper samt faciliteter individuel- og gruppevejledning med elever, der er udfordret blandt andet på de personlige og faglige kompetencer eller/og har nedsat kognitivt funktionsniveau.
  • Du har gennemført diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, - dele deraf eller tilsvarende relevante uddannelser.

Vi tilbyder:
En løsningsorienteret og inddragende arbejdsplads i Ungecenter Vordingborg. Som medarbejder i vejlederteamet har du stor indflydelse og medbestemmelse inden for rammerne. Du har derfor mulighed for at sætte dit præg på arbejdet og medvirke til at udvikle en differentieret og helhedsorienteret vejledning og så får du verdens bedste kolleger.

Den primære arbejdsplads er i Ungecenteret, Algade 97, 4760 Vordingborg.

Vi uddyber gerne
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Kira Ziethen på mobil 29273061 eller Specialvejleder Rikke Bloch Nielsen på mobil 20524267 

Det praktiske

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Forventet start er 1. november 2024 eller hurtigst muligt.

Arbejdstid
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer i gennemsnit.

Ansøgningsfrist
Den 22. september 2023.

Samtaler
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 25. september 2024.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=379d578c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Algade, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110422

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet