Underafdelingschef for 5. Uddannelseskompagni i Vordingborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for ledelse og grundlæggende militær uddannelse af værnepligtige?
Kan du begå dig i et uddannelsesmiljø med mange forskellige mennesketyper?

Så læs med, da vi søger en kaptajn, der vil være chef for en spændende underafdeling, der rummer både Hærens Basis Uddannelse (HBU) og Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU).

Om os

5 KMP består af ca. 150 soldater. Vores hovedfokusområder er at uddanne værnepligtige under HBU og konstabelelever under HRU.

5 KMP er derfor opdelt med tre HBUDEL, og normalt én HRUDEL. Derfor afholder vi kontinuerligt mange uddannelsesaktiviteter, øvelser, skydeperioder og omskolinger året rundt. Der er således rig mulighed for at gøre brug af erfaring fra tjeneste ved andre tjenestegrene f.eks. kamptropsenheder, da det ikke er et krav, at man har nogen form for logistisk erfaring fra tidligere tjeneste.

4. Nationale Støttebataljon (4 NSBTN) er underlagt Trænregimentet og består af en stab og fem underafdelinger.
1 – 3 Nationale Støtteelementer (NSE) er Stående Reaktionsstyrke (SRS) enheder.
4 NSE kerneopgaver er at levere uddannelsesstøtte og være BTN kompetencecenter i forskellige specialer, mens 5 KMP er bataljonens uddannelsesunderafdeling.
Alle UAFD uddanner og udsender personel til de nationale støtteelementer i internationale missioner.

Om stillingen

Du bliver chef for en meget selvstændig enhed med mange forskellige funktionsområder.

Du vil i stillingen komme til at arbejde med et primært fokus på uddannelse af værnepligtige og ikke mindst uddannelse af HRU mhp. at producere soldater til BTN øvrige enheder.

Du vil opleve en dynamisk hverdag, hvor opgaverne hurtigt kan ændre karakter, hvilket stiller store krav til dig og din evne til at håndtere forandringsledelse.

Du bliver chef for en række medarbejdere med høj faglighed og specielle kompetencer. Vi forventer, at du som chef løser de pålagte opgaver, hvor du inddrager dine underførere og samarbejder med eksterne partnere og bataljonsstaben.

Vi forventer, at du bygger bro mellem de støttede enheders behov og 5 KMP kapaciteter. Du vil indgå i Bataljonens chefgruppe og skal bidrage aktivt til bataljonens samlede opgaveløsning. Endelig skal du, navnlig hvis du ikke har kendskab til operativ logistik, være klar på at blive uddannet inden for område mhp. evt. at deltage i INTOPS eller indsættelse i løbet af din chefperiode.

Stillingen er tidsbegrænset til ca. 2 år og skal således forventes afsluttet omkring medio 2026. Såfremt du ikke selv har fundet en anden kaptajnstilling på dette tidspunkt, vil Trænregimentet i dialog med dig finde en anden stilling ved Trænregimentet i Vordingborg.

Om dig

Du er kaptajn eller premierløjtnant og du har gennemført Føringskursus eller lignende. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant som er i gang med/har gennemført videreuddannelse til næste funktionsniveau. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har gode kompetencer inden for ledelse og føring og forstår – situationsbestemt – at bevæge dig inden for et ledelsesområde med stor diversitet og mangfoldighed.

Det vil være en fordel (men ikke et krav), hvis du gennem din tidligere tjeneste har opbygget erfaring med HBU eller HRU. Har du ikke et kendskab til logistiktroppernes doktrin, teknologi og organisation, skal du være villig til at uddanne dig til operativ logistiker og på sigt evt. indgå i indsættelser som chef for et Nationalt Støtte Element.
Din udvikling indgå som en naturlig del af din tjeneste med føringsuddannelse, samt nationale og internationale øvelser og kurser.
Herunder skal du påregne at gennemføre Våbenkursus II for logistiktropperne i forlængelse af tiltrædelse (ca. 3-4 ugers varighed i Aalborg).

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for 4 NSBTN, oberstløjtnant Christian Nielsen på tlf.: 2531 7107, eller FIIN mail: TRR-4B-CH@fiin.dk. Du kan også kontakte nuværende stillingsindehaver, KN Allan Nedergaard Ejsing på tlf.: 6024 2283, eller FIIN mail: TRR-4B-500A.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.

Ansøgningsfrist er søndag den 11. februar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristens udløb. Stillingen er til besættelse 1. april 2024 eller snarest muligt herefter.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET - Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej , 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973706

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet