BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ungdomsskolen og 10. klasse er en organisation med fritidsundervisning, ungdomsklubber og SSP i hele Vordingborg Kommune og med STU, Heltidsundervisning med tre klasser, Unge På Toppen og almen 10. klasse beliggende i Vordingborg by.
Vi står på et fundament af den mindsetbaserede tilgang til elevernes læring og vægter samarbejde om kerneopgaven gennem co-teaching højt.
Som medarbejder i Ungdomsskolen og 10. klasse kan vi tilbyde dig:
- Skønne elever, som fra hver deres udgangspunkt ønsker at finde vejen frem mod en ungdomsuddannelse både fagligt, personligt og socialt.
- En gruppe dygtige, engagerede og gode lærer- og pædagogkollegaer, som for den samlede organisation tæller ca. 30 ansatte i skoledelen.
- Selvstyrende teams, hvor både fagligheden, nysgerrigheden og humøret i hverdagen er højt.
- Stor medindflydelse og medansvar i udviklingen af didaktik og den pædagogiske tilgang.
- Fleksibilitet i din hverdag, med udgangspunkt i elevgruppens og den enkeltes læringsbehov.
Vi søger en dygtig og engageret lærer til en fast stilling på 37 timer om ugen til vores afdeling - 10. klasse.
Den lærer vi søger skal først og fremmest have lyst til at arbejde med målgruppen og være stærk i relationer og i etablering af fællesskaber. Og så må du gerne have 1-2 af følgende tre linjefag – dansk, matematik og engelsk.
Da stillingen specifikt tænkes ind i vores nye tilbud ”P10”, som er en klasse, der skal undervises en stor del af undervisningstiden i skolens træværksted, er det en forudsætning, at du har en håndværksmæssig baggrund eller tilsvarende, og at du er skarp i den praksisfaglige tilgang til læring.
Har du andre faglige eller fritidsmæssige interesser, vil der være mulighed for at bringe det i spil i vores valgfag og til dels i vores fællesfag.
10. klasse er fra næste skoleår beliggende på Parkvænget i Vordingborg og deler matrikel med organisationens andre tilbud.
10. klasse er et alment skoletilbud, der tilbyder 10. klasse for alle elever i Vordingborg Kommune. Det betyder, at vi har elever, der geografisk har en stor spredning. Vi har normalt mellem 80 og 100 elever på en årgang, som fordeles i 4 klasser. Lærer- og pædagogkollegiet består af 8 kompetente og ambitiøse lærere og pædagoger, der alle har elevernes trivsel og læring i højsæde med det formål, at gøre dem klar til og afklaret mod en kommende ungdomsuddannelse.
Vi har et fælles fokus i 10. klasse om at udvikle vores undervisning henimod at have flere PBL-baserede forløb, og du skal derfor have interesse i at arbejde med projektbaseret læring og i at udvikle dig fagligt.
Udover de ovennævnte kvalifikationer forventer vi af dig, som vores nye kollega:
- at du er stærk i relationerne til de unge – og dine kolleger.
- at du har en positiv og anerkendende tilgang til vores elever.
- at du kan samarbejde i teams og får ting gjort.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vordingborg Kommune indhenter straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelse.
Du må meget gerne komme på besøg hos os, inden du sender din ansøgning, og du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Due for at lave en aftale eller få svar på eventuelle spørgsmål.
På nuværende tidspunkt og skoleåret ud har 10. klasse til huse på Kuskevej 1A i Vordingborg.
Henvendelse til:
Afdelingsleder 10. klasse: Mette Due, mail: ueha@vordingborg.dk, tlf.: 61 61 05 53.
Tiltrædelse for stillingen: 1. august 2023
Ansøgningsfrist: 6. juni 2023
Samtaler afholdes: 13. juni 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://vordingborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b720b6c5-3137-42b7-9f0c-24d8f19fd0eb
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5831899