Ungerådgiver til Ungecenteret i Vordingborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at styrke og udvikle arbejdet for unge på uddannelseshjælp, som er vurderet Uddannelses- og aktivitetsparate, i den tværfaglige enhed, med ansvar for alle unge fra 15-29 år i Vordingborg Kommune?

Vi søger en dygtig ungerådgiver (socialrådgivere/socialformidlere) med sagsbehandlererfaring, der sammen med os vil skabe de bedste muligheder for udsatte unge i alderen 18 til 29 år. Vi har fokus på tidlige, forebyggende og sammenhængende indsatser, som sikre vejen frem mod uddannelse eller arbejde. Vi arbejder målrettet med at hjælpe de unge videre i koordinerede uddannelses- og jobforløb i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere i et tværfagligt center.

Bliv en del af et nyt tværfagligt fællesskab
I Ungecenteret arbejder 42 fagligt stærke og engagerede medarbejdere, og du vil blive forankret i Centerets Ungerådgivning. Dine kerneopgaver bliver bl.a. at indgå i et tæt samarbejde med de unge om en afdækning af muligheder for fremtiden og iværksætter forløb som kan medvirke til at de unge påbegynder uddannelse eller arbejde, samt foretage hyppige opfølgninger på indsatserne med henblik på at sikre, at indsatserne er tilpasset de unges behov. Du skal arbejde tæt sammen med andre samarbejdspartnere på ungeområdet, og vil især få et tæt arbejds- og opgavefællesskab med de ungerådgivere, der arbejder med målgruppen af 18-29 årige samt uddannelsesvejledningsteamet, som også er en del af det samlede Ungecenter.

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads i udvikling, en stor grad af fleksibilitet i egen tilrettelæggelse af arbejdet, gode kollegaer, flexordning og en arbejdsplads, hvor der er en uformel tone og højt til loftet.

Dine arbejdsopgaver

  • Du vil blive myndighedssagsbehandler og få din egen sagsstamme
  • Iværksættelse af foranstaltninger efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
  • Sikre koordinerende målrettede forløb, som sigter mod uddannelse eller arbejde.
  • Udarbejde Indstillinger til rehabiliteringsteamet
  • Skabe overblik og sammenhæng over den unges sag i tæt samarbejde med den unge
Vores forventninger til dig
  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Du har en nærværende, nysgerrig og inddragende tilgang til samarbejdet med de unge
  • Du sikrer en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for de unge
  • Du kan operere indenfor Lov om aktiv beskæftigelse og er vant til at træffe afgørelser og videreformidle disse
  • Du har fokus på faglig udvikling og sparring
  • Du trives med teamarbejde, har flair for det administrative arbejde og it-systemer og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du er udviklingsorienteret og har lyst til at bidrage til udviklingen af Ungecenteret.
Om Ungecenteret:
Ungecenteret blev etableret 1. april 2019 og er et tværfagligt center for alle unge mellem 15-29 år, som har til formål at sikre en sammenhængende ungeindsats i Vordingborg Kommune. Ungecenteret er en enhed i Afdelingen for Borger og Arbejdsmarked, og de 42 medarbejdere kommer fra henholdsvis Psykiatri og Handicap, Børn og Familie, Jobcenteret samt Ungdommens Uddannelsesvejledning. Centret har et stærkt fokus på unge i forhold til uddannelse, arbejde og livsduelighed og skal bidrage til, at alle unge får den bedste vejledning og hjælp til at skabe en fremtid med uddannelse og arbejde. Ungecenteret har adresse på Algade 97 i Vordingborg.
 
Øvrige oplysninger:
Der er tale om en fuldtidsstilling, og aflønningen sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

Ansøgningsfrist: den 25. februar 2024

Ansættelsessamtaler: den 28. februar 2024

Tiltrædelsesdato: den 1. april 2024

Har du spørgsmål vedrørende Ungecenteret, er du velkommen til at rette henvendelse til Sanne Hulbæk, Teamleder i Ungecenter Vordingborg shul@vordingborg.dk eller Mobil: 25404290.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Algade 97, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987379

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet