BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at styrke og udvikle arbejdet med udsatte børn og unge, i den tværfaglige enhed, med ansvar for alle unge fra 15-24 år i Vordingborg Kommune? Vi søger en dygtig Ungerådgiver (socialrådgivere/socialformidlere) med sagsbehandlererfaring, der sammen med os vil skabe de bedste muligheder for udsatte unge i alderen 15-23 år.
Om os
I Vordingborg Kommune har vi stort fokus på at styrke ungeindsatsen igennem en sammenhængende og målrettet indsats, der skal sikre, at alle unge bliver aktive deltagere i samfundet og derfor blev ungeindsatsen i 2019 samlet i en afdeling under Borger og
Arbejdsmarked, hvor ressourcer og kompetencer blev samlet på tværs af de forvaltninger og fagligheder, der arbejder med unge.
Vi er i alt 40 ansatte – heriblandt 1 afdelingsleder, 2 teamledere og en faglig koordinator. Stillingen er forankret i et mindre team på 12 Ungerådgivere. I Ungecenteret har vi sammen ansvaret for den samlede indsats for unge i alderen 15- 24 år lige fra grundskolevejledningen, iværksættelse af Servicelovens foranstaltninger på børne- og voksenområdet og beskæftigelsesområdet.
En samling af området har skabt en unik mulighed for at koordinere indsatsen og sikre den bedst mulige understøttelse af de unges vej. Vi har stadig et tæt og koordineret samarbejde med Børn og Familie, Center for Rusmidler, virksomhedsservice, skoleafdelinger, ungdoms-uddannelserne, PPR, SSP og andre lokale aktører på ungeområdet.
Dine primære arbejdsopgaver
- Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser efter SEL § 50.
- Sagsbehandling og iværksættelse af foranstaltninger (SEL § 52 - § 76 m.fl.). Både indenfor sociale sager og handicapsager.
- Koordinering af tværfaglige samarbejdsrelationer omkring den unge og familien.
- Sikre tidlige tværfaglige samarbejdsrelationer omkring den unge og familien.
- Sikre tidlige tværfaglige indsatser og opfølgning.
- Arbejde i DUBU og med ICS i din hverdag.
Du får ansvar for
Dine kerneopgaver bliver bl.a. at indgå i et tæt samarbejde med de unge og deres familier, udarbejde børnefaglige undersøgelser, handleplaner, samt foretage tætte opfølgninger på indsatserne med henblik på at sikre, at indsatserne er tilpasset de unges behov. Du skal arbejde tæt sammen med andre samarbejdspartnere på ungeområdet og vil især få et tæt arbejds- og opgavefællesskab med de Ungerådgivere, der arbejder med målgruppen af de 18-24-årige samt uddannelsesvejledningsteamet, som også er en del af det samlede Ungecenter.
Vi lægger vægt på, at du
- Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Du har en nærværende, nysgerrig og inddragende tilgang til samarbejdet med de unge og deres familier
- Du sikrer en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for de unge og deres familier
- Du kan operere indenfor Serviceloven og er vant til at træffe afgørelser og videreformidle disse
- Du har fokus på faglig udvikling og sparring
Du har en løsningsorienteret og inddragende tilgang i dit arbejde – både ift. kollegaer
og de unge samt deres familier/netværk. Du trives med teamarbejde, har flair for det
administrative arbejde og it-systemer og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
Derudover er du udviklingsorienteret og har lyst til at bidrage til udviklingen af Ungecenteret. Funktionen byder på mange forskelligartede opgaver i en til tider travl hverdag, så du skal trives med tempo i arbejdet, samtidig med at du skal kunne prioritere i dine mange opgaver.
I Center for Borger og Arbejdsmarked bliver du en del af
Vores center rummer både Borgerservice samt hele beskæftigelses- og Ungeindsatsen
mfl., og er derfor et stort arbejdsfællesskab, som bygger på mange forskellige faglige,
personlige og kulturelle baggrunde.
Vi arbejder aktivt med at optimere og udvikle sammenhængskraften på tværs af organisationen, ligeledes har vi øget fokus på at vores borgere og virksomheder oplever at modtage en værdig sagsbehandling. Som medarbejdere har vi stor indflydelse og medbestemmelse inden for rammerne, gode udviklingsmuligheder for den enkelte, stor frihed i opgaveløsningen og verdens bedste kolleger.
Vi uddyber gerne
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Teamleder i Ungecenteret, Britt Teut på mobil 21 77 54 28.
Det praktiske
Løn og Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Forventet start er 1. januar 2024 eller hurtigst muligt.
Arbejdstid
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med forventet opstart 1. januar 2024.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning søndag d. 26. november 2023.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag d. 29. november 2023. Inden samtalen vil du
få tilsendt en case, som skal fremlægges ved samtalen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kommune, Rådhustorvet 15, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939300