Onsdag aften blev en bilist målt til at køre 129 km/t på Københavnsvej i Vordingborg, hvor hastighedsbegrænsningen er 60 km/t. Målingen blev foretaget af en af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol klokken 21.01.
Den høje hastighed kvalificerer som vanvidsbilisme, og politiet rykkede hurtigt ud til bilejerens bopæl. Bilen blev fundet parkeret ved bopælen og blev beslaglagt på stedet.
Føreren, en 46-årig mand fra lokalområdet, bliver nu sigtet for hastighedsovertrædelsen.