Vikariat som personalekonsulent i Vordingborg Kommune i Team Personale i afdeling for Økonomi, IT og HR

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores dygtige personalekonsulenter er gået på barselsorlov, vil du være vores vikar?

Har du erfaring i ansættelsesret og i arbejdet med personalejuridiske problemstillinger eller er du nyuddannet Cand. Jur. eller Cand.merc. jur., så læs videre.

Brænder du for personalejura og ansættelsesret?
Trives du med at rådgive ledere i personalejuridiske problemstillinger?
Har du lyst til at indgå i et team med masser af sparring, men samtidig kan arbejde meget selvstændigt? Så er denne stilling måske lige noget for dig.

I løbet af din arbejdsdag skal du rådgive kommunens ledere i generelle personalejuridiske spørgsmål og indgå i løsning af konkrete personalesager. Du skal forhandle med de faglige organisationer i komplekse personalesager.

Du vil være en del af personaleteamet og referere direkte til personalechefen i det daglige. Team løn indgår også i teamet under personalechefen.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med høj grad af selvstændighed og medindflydelse samt et godt og udviklende arbejdsmiljø med vægt på et godt teamsamarbejde.

Du vil møde engagerede og dygtige kollegaer og blive en del af en organisation med tradition for et godt samarbejde mellem ledere og personalekonsulenter.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet Cand. Jur., Cand.merc. jur. eller har erfaring indenfor personalejura og ansættelsesret
  • Juridisk indsigt, styr på ansættelsesretten og har overenskomstforståelse
  • Har gode forhandlingsevner og kan håndtere svære forhandlinger herunder, forstår at agere i sager, der kan have store individuelle konsekvenser for de involverede
  • Erfaring på området, er modig, robust, vedholdende og undrende
  • Er analytisk og kommunikativt stærk, både mundtligt og skriftligt
  • Har ledelsesforståelse særligt i forhold til pres og dilemmaer
  • Har en god sund fornuft og god dømmekraft
  • Har en troværdig og tillidsvækkende adfærd
  • Er ambitiøs og ikke mindst kunne stå inde for, at dit arbejde er præget af ordentlighed
Vi er dygtige og engagerede i vores arbejde, og vi forventer det samme af dig.
Du vil blive en del af Team Løn og Personale med 10 engagerede og dygtige kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn fastsættes efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med relevant faglig organisation.

Ansøgningsfristen er den 18. februar 2024 og ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 22. februar 2024.

Du er velkommen til at kontakte personalekonsulent Theodor Holck Gregersen på tlf. 20 54 22 69, for at høre mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984715

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet