En 28-årig mand blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Vordingborg og er efterfølgende blevet varetægtsfængslet frem til den 7. juli. Manden blev anholdt lørdag morgen klokken 8.12 på sin adresse efter en anmeldelse om trusler og vold mod en 26-årig kvinde, der er hans ekskæreste.
Natten til lørdag blev døren til kvindens bopæl sparket ind, og hun blev udsat for vold i form af flere slag og spark. Desuden blev hun truet med at blive slået ihjel. Kvinden blev efterfølgende kørt til behandling på skadestuen for sine skader.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi