Vordingborg Kaserne: Operationsbefalingsmand/Sagsbehandler til S3/ INTOPS Elementet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en seniorsergent eller oversergent til, at bidrage med den logistiske uddannelsesplanlægning ved bataljonen samt instruktørvirke, både internt i BTNST og eksternt i hele bataljonen.

Om os

4 Nationale Støttebataljon (4 NSBTN) er underlagt Trænregimentet og består af en stab og fem underafdelinger (UAFD). 1 – 3 Nationale Støtteelement (NSE) er Stående Reaktionsstyrke enheder. 4 NSE kerneopgave er Movement Control Unit, mens 5 NSE er bataljonens (BTN) uddannelses UAFD.

Alle UAFD uddanner og udsender personel til de nationale støtteelementer i internationale missioner.

BTN arbejder primært med operativ logistik, der sikrer genforsyning af de internationale missioner med kerneopgaver, der ligger inden for transporttjeneste og terminaltjeneste via sø, luft, jernbane og vej. Herudover depottjeneste, lokalindkøb, økonomi og controlling.

BTN har kontinuerligt bidrag i Letland (NFP). 4 NSBTN er desuden klar til indsættelse med bataljonskampgrupperne, hvilket betyder, at BTN har et meget højt aktivitetsniveau og gode udviklingsmuligheder for den enkelte.

Den enkelte medarbejder ved BTN opbygger under sin tjeneste en række helt specielle kompetencer, derfor er medarbejderne ved BTN den vigtigste ressource. Omgangstonen ved BTN er fri men altid med fokus på gensidig respekt, og opgaverne bliver løst efter princippet om frihed under ansvar.

Om stillingen

S3/INTOPS Elementet (INTOPSELM) består af 3-5 kolleger, hvor I udgør et administrativt fællesskab til varetagelse af administration af personel før og under resterende opstilling samt planlægning af primært NATOPS.

Dit daglige virke i INTOPSELM vil involvere bl.a. følgende opgaver og vilkår:
- Modtage og behandle henvendelser fra reservens personel og ledelse, herunder f.eks. tilmeldinger til aktiviteter
- Vedligeholde og udbygge vores kontrolmuligheder og erfaringsgrundlag, f.eks. ajourføre personeloversigter og fluebensskemaer for reservepersonellet og indsamle input fra og om personellet efter aktiviteterne.
- Identificere behov for samt bestille kurser til personel, der skal udsendes, i samarbejde med deres chefer eller kommandokontor.
- Stå for praktiske bestillinger og koordination i forbindelse med de aktiviteter, som elementet gennemfører eller støtter, f.eks. indsættelsesspecifikke foredrag, pårørende eller certificeringsøvelser forud for udsendelse af enheder.
- Bidrage til planlægningen af NATOPS, BTN SKYPER og øvrige S3 relaterede aktiviteter.
- Du vil have ca. 20-25 rejsedage om året med mulighed for at afspadsere det optjente.

Du vil i den forbindelse få ansvaret for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med tildelte ressourcer.

Du vil være en aktiv medspiller i opretholdelsen af den daglige drift, hvor du er med til at udarbejde bestemmelser og procedurer, og du vil få rig mulighed for at fastholde og udvikle allerede tillærte kompetencer men også lære nye.

Om dig

Du er seniorsergent eller erfaren oversergent, der er egnet til, med en uddannelsesaftale, at gennemføre de kommende uddannelses- og/eller udnævnelseskriterier, der kvalificerer til udnævnelse til oversergent.

Du er den modne soldat, der gennem flere års tjeneste har oparbejdet gode uddannelses-, ledelses- og føringsmæssige kompetencer, og du er bevidst om dine menneskelige egenskaber. Som person er du initiativrig, styringsorienteret, en dygtig planlægger og en holdspiller.

Du er helhedsorienteret og ressourcebevidst i din tilgang til tjenesten og de opgaver du bliver tildelt. Du forstår at bruge dine medarbejderes og kollegaers kvalifikationer og erfaringer til at holde et højt fagligt niveau i opgaveløsningen. For at kunne trives i stillingen, er det nødvendigt, at du kan arbejde selvstændigt og sætter pris på en høj grad af frihed under ansvar.

Du sætter faglighed højt og er en erfaren underviser, som formår at motivere og skabe resultater. Det vil være en fordel, hvis du har kompetencer inden for administration, Excel og Demars/SAP

Endelig er det en fordel, at du har kørekort kategori B samt kørekort kategori C / CE. Du skal naturligvis kunne erhverve kørekort.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Vordingborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende chefen for S7, kaptajn Christian G. Kühnemund på telefon 25 10 02 47 eller på mail TRR-4B-S20B@MIL.DK alternativ HR SBH seniorsergent Mads Illum på telefon 72 83 74 20 eller på mail TRR-4B-312a@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 17. september 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185452&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901561

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet