BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at indgå i en enhed af højt specialiseret kollegaer og kan du leve op til bataljonens motto: ”Til opgaven er løst”
Så er det dig vi skal bruge i 3 NSE.
Om os
3 NSE er en af fem underafdelinger under 4. Nationale Støttebataljon (4 NSBTN). Størstedelen af 3 NSE er netop vendt hjem fra INTOPS i 2022 og vil i løbet af 2023 gennemføre uddannelse frem imod NRI beredskab 2025. 3 NSE er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, rutinerede soldater og et godt sammenhold. Store dele af 3 NSE kommer til at udgøre kernen af 4 NSBTN bidrag til INTOPS 2025.
3 NSE består i grundstrukturen af en elementtrop, en forsyningsdeling, en kommandosektion samt forbindelsesofficerer. Terminalsektion er en del af forsyningsdelingen, der også indeholder deltrop og depotsektionen samt transportsektionen.
4 NSBTN er underlagt Trænregimentet og består af en stab og fem underafdelinger. 1 – 3 Nationale Støtteelementer (NSE) er Stående Reaktionsstyrke (SRS) enheder. 4 NSE kerneopgave er Host Nation Support og uddannelsesstøtte, mens 5 NSE er bataljonens uddannelsesunderafdeling. Alle UAFD uddanner og udsender personel til de nationale støtteelementer i internationale missioner.
Bataljonen arbejder primært med operativ logistik, der sikrer genforsyning af de internationale missioner med kerneopgaver, der ligger inden for depottjeneste, transporttjeneste og terminaltjeneste via sø, luft, jernbane og vej. Herudover lokalindkøb, økonomi og controlling.
4 NSBTN har kontinuerligt bidrag i både Estland, Letland og Kuwait/Irak. 4 NSBTN er desuden klar til indsættelse med bataljonskampgrupperne, hvilket betyder, at bataljonen har et meget højt aktivitetsniveau og gode udviklingsmuligheder for den enkelte.
Den enkelte medarbejder ved bataljonen opbygger under sin tjeneste en række helt specielle kompetencer, derfor er medarbejderne ved bataljonen den vigtigste ressource. Omgangstonen ved bataljonen er fri men altid med fokus på gensidig respekt, og opgaverne bliver løst efter princippet om frihed under ansvar.
Om stillingen
Terminalsektionen består af i alt ni mand. En TMBM/SF(SSG), en TMBM/GF(OS), to TMBM(SG) og fem TMHJ(KP/KS).
Sektionen er underlagt forsyningsdelingen og har kontor i NSE bygningen som danner base for alle vores aktiviteter. Du vil herfra have dit daglige arbejde i sektionen, såvel som med NSE øvrige sektioner.
Til dagligt indgår du i uddannelse og terminalvirke.
Under operativ indsættelse er du en del af et terminalhold, hvor du får ansvar for at føre et terminalhold.
På øvelser og i mission skal du udfærdige dokumenter samt pakke og surre gods. Her er du også kører på de køretøjer og løftemateriel, der anvendes.
Du kommer til at arbejde i en multimodal verden. Ved landtransport skal du håndtere gods både på lastbiler og tog. Ved flytransport skal du håndtere passagerer, gods og post, blandt andet på nationale C-130 fly og EH 101 helikoptere, også på udenlandske transportfly.
Hvis vi anvender skibe i en opgaveløsning, skal du arbejde i et havneområde, hvor du klargør materiel, køretøjer og farligt gods under opmarch. Dette gælder for både sø- og lufthavne, nationalt og internationalt.
Du vil på sigt kunne indgå som hjælpeinstruktør i uddannelsen af medarbejderne på terminalholdet og i resten af 3 NSE inden for terminaltjeneste bl.a. surring og lastsikring.
Du skal være indstillet på at deltage på et stort antal kurser og uddannelser i de første 1-2 år, samt efterfølgende repetition. Kurser som ADR, IATA, IMDG, RID, pakning og surring, smitteminimering og posttjeneste indgår i vores uddannelse.
Kørekort til lastbil og bus tilbydes løbende såvel som truck- og teleskoplæssercertifikater. Uddannelserne som er både civile og militære og skaber et godt fundament for en logistikkarriere, både civilt og militært.
Om dig
Du er korporal eller overkonstabel der har gennemført korporal uddannelse. Såfremt du ikke har gennemført korporal uddannelsen, men har et stort udviklingspotentiale og er erklæret klar til at gennemføre modul I, kan du ansættes på en uddannelsesaftale.
Som korporal skal du være den modne fagspecialist, som specialiserer sig i terminaltjeneste og oparbejder erfaring inden for de relevante fagområder af terminaltjenesten ved et NSE. Du har minimum 2 års tilfredsstillende militær tjeneste med relevant INTOPS-erfaring, og du kan pålægges et tungere ansvar, end man vil kunne forvente af en overkonstabel.
Du er villig til at fokusere på de føringsmæssige kompetencer i tjenesten og er bevidst om de menneskelige forudsætninger, der kræves som gruppefører og instruktør.
Arbejdet som korporal og TMHJ kræver en person med overblik, der kender sektionens materiel og køretøjer. Et kendskab til logistiktroppernes organisation og teknologi er ønskeligt.
Du vil gerne løse opgaver som del af et team. Du skal have flair for arbejdet med PC, da al dokumentation udarbejdes elektronisk. Programmer som EXCEL, DG-Office og flymanifester anvendes.
Dit arbejde vil i perioder være selvstændigt, specialiseret og ansvarsfuldt. Det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaringer som terminalhjælper.
Du har erhvervet KØREKORT B og ønskeligt C/E, D.
Du skal forvente at deltage i beredskab i 2025 samt INTOPS.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Vordingborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef for 3 NSE, kaptajn Mads Jensen på telefon 61 15 47 67 eller på mail TRR-4B-300A@MIL.DK alternativ kan du kontakte NSE-befalingsmand seniorsergent Søren Aarslew-Jensen på telefon 41 72 92 27 eller på mail TRR-4B-301A@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 1. oktober 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristens udløb. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185610&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906775