BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at styrke den faglige udvikling blandt vores medarbejdere og er du frisk på daglige sundhedsfaglige udfordringer, så er det dig vi søger!
Da vi vægter faglig udvikling og oplæring højt, søger vi en koordinerende sygeplejerske mere til vores distrikt.
Om os:
Under distrikt Solhøj hører to plejecentre og en stor udekørende del.
Plejecenter Solhøj, hvor du vil få din daglige gang, har plads til 29 beboere.
Vi er en flok engagerede medarbejdere som har en høj grad af faglig stolthed i vores arbejde.
Når vi yder pleje og omsorg til ”vores” borgere, bruger vi den rehabiliterende tilgang,
hvor vi har fokus på det enkelte menneske og vi tager udgangspunkt i den enkelte
borgers ressourcer frem for begrænsninger. I Vordingborg Kommune arbejder vi aktivt for at udvikle den primære pleje og tilbyder løbende undervisning for at sikre kompetencer til de mere komplekse forløb. Vi arbejder aktivt med vores arbejdsmiljø og vægter godt humør, mødestabilitet og god kage.
I vil blive 3 koordinerende sygeplejersker i distriktet med ansvar for hvert jeres område. Lige pt. er der 2 koordinerende sygeplejersker i distriktet. En på vores plejecenter i Langebæk og en anden som varetager funktionen i både udekørende del og inde på plejecenter Solhøj. Du vil altså ”overtage” funktionen inde på vores plejecenter Solhøj i Mern. I vil som koordinerende sygeplejersker have mulighed for tæt dialog og sparring med både hinanden og ledelsen.
Om jobbet
Som koordinerende sygeplejerske er du ansvarlig for at koordinere og rammesætte hverdagen. Du er meget tilstedeværende blandt personalet og skal være en tydelig rollemodel for at sikre det gode patientforløb. Du vil også skulle deltage i den daglige planlægning og udførelse af sygeplejeopgaver i tæt samarbejde med vores anden centersygeplejerske og SSAér.
Du er tovholder for at højne de faglige kompetencer blandt vores medarbejdere ved instruktion, undervisning og kompetenceoplæring i såvel dokumentation, pleje og komplekse forløb. Du skal være med til sikre det gode samarbejde mellem borger, plejepersonale, pårørende, samt forskellige samarbejdspartnere, såsom sårsygeplejerske, praktiserende læger, visitatorer mv.
Som koordinerende sygeplejerske på Plejecenter Solhøj vil du opleve en spændende hverdag, hvor arbejdsopgaverne ofte varierer og akutte opgaver vil komme ind fra højre. Dette forventes du at kunne navigere i. Der vil være behov for at du er fleksibel ift. mødetider, da der kan være behov for at løse opgaver ind over vagtlagene. Vi afholder triage-møder hver morgen og eftermiddag.
Vores forventning til dig
- Du er uddannet sygeplejerske med bred klinisk erfaring, også gerne fra arbejde i kommunalt regi.
- Du er udviklingsorienteret og har gode IT-kompetencer.
- Du vægter kvalitet i opgaveløsning og skaber sammenhæng i borgerforløbet.
- Du medvirker til at sikre god og tilstrækkelig dokumentation af den sundhedsfaglige indsats, pleje omsorg og den praktisk indsats gennem hele døgnet, dvs. der kan være tider, hvor der må trækkes i arbejdstøjet for vejledning og opfølgning.
- Du kan vejlede om og koordinere de sundhedsfaglige opgaver og delegere opgaver til forskellige faggrupper ud fra kompetence.
- Du har gode pædagogiske evner og kan lide at undervise, vejlede og supervisere, så fagligheden højnes for alle ansatte, nyansatte og afløsere.
Du er meget velkommen til at ringe for yderligere information eller stikke hovedet ind til en snak, hvis du vil møde os, inden du ansøger.
Hvis det lyder som en stilling for dig, så send din ansøgning senest d.20. september.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://vordingborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=2651cddb-f2b3-4ebc-9eff-7824a59b5d28
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900041