Vi søger en korporal eller overkonstabel til at varetage den daglige terminaltjeneste ved 1. Nationale Støtteelement (1 NSE). Korporal UDD er ikke et krav, da vi gerne vil give dig UDD. Erfaring fra terminaltjenesten er derimod et krav.
Om os
1 NSE er en af fem underafdelinger under 4. Nationale Støttebataljon (4 NSBTN). Størstedelen af 1 NSE er netop vendt hjem fra INTOPS i 2024 og vil i løbet af 2025 gennemføre genopbygning og uddannelse frem imod NFM beredskab 2027. 1 NSE er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, en blanding af nye og erfarne soldater samt et godt sammenhold. Store dele af 1 NSE kommer til at udgøre kernen af 4 NSBTN bidrag til INTOPS 2027.
1 NSE består i grundstrukturen af en elementtrop, en forsyningsdeling, en kommandosektion samt forbindelsesofficerer. Depotsektionen er en del af forsyningsdelingen, der også indeholder deltrop og terminalsektion.
4 NSBTN er underlagt Trænregimentet og består af en stab og fem underafdelinger. 1 – 3 Nationale Støtteelementer (NSE) er Stående Reaktionsstyrke (SRS) enheder. 4 NSE kerneopgave er Host Nation Support og uddannelsesstøtte, mens 5 NSE er bataljonens uddannelsesunderafdeling. Alle UAFD uddanner og udsender personel til de nationale støtteelementer i internationale missioner.
Bataljonen arbejder primært med operativ logistik, der sikrer genforsyning af de internationale missioner med kerneopgaver, der ligger inden for depottjeneste, transporttjeneste og terminaltjeneste via sø, luft, jernbane og vej. Herudover lokalindkøb, økonomi og controlling.
4 NSBTN bidrager med et NSE på hvert hold i Letland. 4 NSBTN er desuden klar til indsættelse med bataljonskampgrupperne, hvilket betyder, at bataljonen har et meget højt aktivitetsniveau og gode udviklingsmuligheder for den enkelte.
Den enkelte medarbejder ved bataljonen opbygger under sin tjeneste en række helt specielle kompetencer, derfor er medarbejderne ved bataljonen den vigtigste ressource. Omgangstonen ved bataljonen er fri men altid med fokus på gensidig respekt, og opgaverne bliver løst efter princippet om frihed under ansvar.
Om stillingen
Terminalsektionen består af i alt ni mand. En TMBM/SF(SSG), en TMBM/GF(OS), to TMBM(SG) og fem TMHJ(KP/KS).
Sektionen er underlagt forsyningsdelingen og har kontor i NSE bygning som danner base for alle vores aktiviteter. Du vil herfra have dit daglige arbejde i sektionen, såvel som med NSE øvrige sektioner.
Til dagligt indgår du i uddannelse og terminalvirke.
Under operativ indsættelse er du en del af et terminalhold, hvor du får ansvar for at føre et terminalhold.
På øvelser og i mission skal du udfærdige dokumenter samt pakke og surre gods. Her er du også kører på de køretøjer og løftemateriel, der anvendes.
Du kommer til at arbejde i en multimodal verden. Ved landtransport skal du håndtere gods både på lastbiler og tog. Ved flytransport skal du håndtere passagerer, gods og post, blandt andet på nationale C-130 fly og EH 101 helikoptere, og også på udenlandske transportfly.
Hvis vi anvender skibe i en opgaveløsning, skal du arbejde i et havneområde, hvor du klargør materiel, køretøjer og farligt gods under opmarch. Dette gælder for både sø- og lufthavne, nationalt og internationalt.
Du vil på sigt kunne indgå som hjælpeinstruktør i uddannelsen af medarbejderne på terminalholdet og i resten af 1 NSE indenfor bl.a. surring og lastsikring.
Du skal være indstillet på at deltage på et stort antal kurser og uddannelser i de første 1-2 år, samt efterfølgende repetition. Kurser som ADR, IATA, IMDG, RID, pakning og surring, smitteminimering og posttjeneste indgår i vores uddannelse. Kørekort til lastbil og bus tilbydes løbende såvel som truck- og teleskoplæssercertifikater. Uddannelserne som er både civile og militære og skaber et godt fundament for en logistikkarriere, både civilt og militært.
Du skal forvente at deltage i beredskab fra 2027.
Om dig
Du er korporal eller overkonstabel og gerne have gennemført korporal uddannelse. Såfremt du ikke har gennemført korporal uddannelsen, men har et stort udviklingspotentiale og er erklæret klar til at gennemføre modul I, kan du ansættes på en uddannelsesaftale.
Som korporal skal du være den modne fagspecialist, som specialiserer sig i terminaltjeneste og oparbejder erfaring inden for de relevante fagområder af terminaltjenesten ved et nationalt støtteelement. Du har minimum 2 års tilfredsstillende militær tjeneste med relevant INTOPS-erfaring, og du kan pålægges et tungere ansvar, end man vil kunne forvente af en overkonstabel.
Du er villig til at fokusere på de føringsmæssige kompetencer i tjenesten og er bevidst om de menneskelige forudsætninger, der kræves som gruppefører og instruktør.
Arbejdet som korporal og TMHJ kræver en person med overblik, og som kender sektionens materiel og køretøjer. Et kendskab til logistiktroppernes organisation og teknologi er ønskeligt. Du vil gerne løse opgaver som en del af et team. Du bør have flair for arbejdet med pc, da al dokumentation skabes i sektionen. Programmer som EXCEL, DG-Office og flymanifester er eksempler på dokumenter, vi anvender bredt. Dit arbejde vil i perioder være selvstændigt, specialiseret og ansvarsfuldt. Det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaringer som terminalhjælper, gerne fra en udsendelse.
Du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og har erhvervet KØREKORT B.
Vores motto er: ”Til opgaven er løst”
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre den relevante uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Dit faste tjenestested vil være i Vordingborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for 1 NSE, kaptajn Mikael Mølgaard Pedersen på tlf. 51185189 /
TRR-4B-100A@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CTN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 31. MAJ 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristens udløb.
Stillingen er til besættelse snarest.
For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag i linket i højre side.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3f8caf6e-cbb9-4b60-a51e-20b9f163f3e1