I går klokken 18.40 bemærkede en politipatrulje en knallert med to personer på Nyraad Hovedgade i Vordingborg. Føreren, en 43-årig mand, blev anholdt og sigtet for spiritus- og narkokørsel, da han var påvirket af både spiritus og amfetamin. Det var ikke første gang, den 43-årige blev sigtet for sådanne overtrædelser.
Manden bagpå knallerten blev også sigtet for at lade sig befordre ulovligt. Knallerten, som var ændret til at køre hurtigere end tilladt, blev beslaglagt. Derudover manglede knallerten både forsikring, registrering, lys og havde en defekt bremse.
Under anholdelsen fandt betjentene amfetamin på føreren, hvilket førte til en yderligere sigtelse efter lov om euforiserende stoffer.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi