NSE-specialist til operativ logistik hos 4. Nationale Støttebataljon, Vordingborg

dato

Bliv en del af holdet – vi søger en dedikeret NSE-specialist til 4NSBTN i Vordingborg Har du lyst til en hverdag præget af logistik, struktur og et stærkt sammenhold?
Så har 4. Nationale Støttebataljon (4NSBTN) i Vordingborg en spændende mulighed for dig!

Vi søger en medarbejder på manuelt niveau – fx en konstabel, overkonstabel eller OKS-1 – med interesse for logistik og forsyning, og som har mod på at indgå i en nøglefunktion som NSE-specialist i forsyningssektionen ved vores NSEer.


Om os Bataljonen arbejder med operativ logistik, herunder transport-, terminal-, depot- og forsyningstjeneste, samt økonomi, controlling og lokalindkøb. Det gør hverdagen alsidig og lærerig – og du bliver en del af et miljø, hvor frihed under ansvar og gensidig respekt er i centrum.

Om stillingen Som en del af NSEet kommer du til at varetage opgaver inden for:

  • Daglig materieladministration og logistikdrift

  • Håndtering og styring af myndighedsbeholdning

  • Arbejde med SAP/DEMARS, truckkørsel, lastbil og andre praktiske funktioner

  • Deltagelse i øvelser og forberedelse til INTOPS i rammen af NFM-beredskabet

Du bliver en del af et velfungerende team og får mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver. Har du ikke de nødvendige kurser og uddannelser i dag, får du mulighed for at tage dem undervejs.

Om dig Vi leder efter en kollega, der:

  • Har lyst til at arbejde med logistik og forsyning

  • Er klar på en hverdag, hvor struktur og ansvar går hånd i hånd

  • Er servicemindet, engageret og god til samarbejde

  • Trives i et miljø, hvor SAP-systemer, materielstyring og logistiske rutiner fylder i hverdagen

  • Er du typen, der kan lide at have styr på detaljerne, og som samtidig er god til at få tingene til at ske i praksis – så vil du passe perfekt ind hos os.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren. Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.


Dit faste tjenestested vil være i Vordingborg.


Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning Vil du høre mere?
Kontakt CH HRBM, Seniorsergent Mads Illum Frandsen på mail: TRR-4B-VK01@FIIN.DK

Spørgsmål til ansættelsesvilkår?

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen på mail FPS-CTN@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.


Ansøgningsfrist: 18. august 2025
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Upload din ansøgning og relevante bilag via linket i højre side.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET

Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5ccc941e-c230-4e25-8b4e-b094d58b6be9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet