Hvor længe har du boet i Vordingborg? Hvad bragte dig til Vordingborg?
“Jeg bor i Stege. Men kan rigtig godt lide at komme i Vordingborg. Har boet her siden 2019”
Fortæl lidt om dig selv og din hverdag - job, interesser eller familie?
“Jeg leverer artikler til Vordingborg.in og indslag lokal-tv Kamønalen. Det betyder, jeg kommer ekstra meget rundt i kommunen. Et stort privilegium at have den mulighed for at dyrke vores område. Meget spændende og hyggeligt.”
Hvad elsker du mest ved Vordingborg? Hvad holder dig her?
“Jeg kan godt lide, at sidde på Othello-konditoriet. Der er godt at være til koncerter på Stars og hænge ud på biblioteket. Fin by at gå rundt i, med køer på vild mark lige bag Algade, en levende Nordhavn og alt muligt andet.”
Hvad er en ting, de færreste ved om dig?
“Jeg er faktisk blevet helt fornuftig til at drive min have ved byhuset med bær og kål og det der hører sig til. Det er ikke alle, der tror det. Haha. Jeg var en udmærket fodboldmålmand i et tidligere liv.”
Hvilken lokal person vil du gerne sige tak til?
“Jeg har lyst til at sige tak til iværksætteren Morten Rikard. Han hjælper mange mennesker over tid med det ene og det andet i deres fremfærd med arbejdsliv og projekter. Han er min formand i Møn Tennisklub og driver kontorfællesskab på Storegade i Stege.”