Hvad er det bedste ved at bo i Vordingborg - med dine ord?
“Vi er flyttet hertil fra Amager for bare et år siden. Det bedste ved at bo her er jo det hele - byen, menneskene og naturen som jeg nyder at cykle i og nærheden til vandet.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Vordingborg til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Der er mange steder, men at cykle en tur ud til Knudshoved Odde er fantastisk.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Typisk siger de at jeg er positiv, interesseret og så at jeg går op i at holde mig i form..”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Når man kommer rundt i byen og i mit nærområde og møder folk som hilser og som man tit får en lille snak med.”
Hvem i Vordingborg vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Jeg vil gerne sige tak til de mange gode mennesker i DGI Huset og på morgen-Biking-holdet, som har taget så godt imod mig/os - det er en fornøjelse hver gang.”